Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

29. maj 2026 11:50

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 28.-29. maj 2026

Musik til ulempe og indbrudstyv taget på fersk gerning. Her er et uddrag af Nordsjællands Politis døgnrapport.

Musik til ulempe flere steder

Nordsjællands Politi modtog i løbet af torsdag aften og natten til fredag flere anmeldelser om musik til ulempe i kredsen. Både i Klampenborg, i Tuborg Havn og i Gilleleje blev der anmeldt forhold om høj musik, som var til gene for de omkringboende.

Vejret er godt - og det betyder oftere fester i det fri. Derfor en generel opfordring: Fest med omtanke - og husk at skrue ned, når det bliver sent. Naboerne er måske ikke lige så festglade sent om natten, som du er.

Er du selv udsat for musik til ulempe?
Før du ringer til politiet, så spørg festens personer, om de ikke nok vil skrue ned for musikken. En venlig henvendelse virker ofte, da de fleste sjældent er ude på at genere deres naboer.

Virker en venlig henvendelse ikke, og fortsætter den høje musik - så kontakt politiet på 114. Vi er ved telefonen alle dage, døgnet rundt.

Indbrudstyv taget på fersk gerning, Frederikssund

En indbrudstyv blev natten til fredag klokken 01.44 pågrebet af politiet i Frederikssund, mens han var i gang med et indbrud i en grillbar. En årvågen 15-årig pige så tyven bryde et vindue op på stedet og ringede til politiet, mens hun fortsat observerede hans færden. Alarmen gik i gang på stedet, men tyven fortsatte gennem vinduet og lukkede det efter sig.

Ved patruljens ankomst var tyven, der i øvrigt viste sig at være beruset og påvirket af narkotika, i færd med at gennemrode hele grillbaren. Politiet sigtede ham for indbrud og anholdt ham på stedet. Fredag formiddag blev manden, en 29-årig mand, fremstillet i Retten i Helsingør, hvor han blev idømt en straksdom på 20 dages ubetinget fængsel for forsøg på indbrudstyveri.


Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

3. november 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 2.-3. nov. 2026

Ko på vildspor, lommetyverier, trafikuheld på knallert og spritkørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

30. oktober 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 29.- 30. okt. 2026

Indbrud i kælderrum, Social Dumping-aktion, bæverdæmning fjernet og spirituskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten.

29. oktober 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 28.- 29. oktober 2026

Flere kontaktbedragerier, brand og tyveri af værktøj. Her er et uddrag fra døgnrapporten fra Nordsjællands Politikreds.