Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

30. december 2025 10:27

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 29. - 30. december 2025

Pengefalsk, færdelsuheld og bedrageri. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Brand i juledekoration, Kvistgård

Klokken 08.34 blev politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse, hvor der var opstået brand i en juledekoration. Naboer reagerede hurtigt, da de hørte brandalarmen, og nåede at slukke branden, inden brandvæsnet ankom. Ingen personer kom til skade.

 

Pengefalsk, Gentofte

Klokken 14.59 modtog politiet en anmeldelse om, at der på Circle K på Kildegårds Plads var forsøgt betaling for cigaretter med en falsk 200-kroneseddel. Butikkens SafePay-maskine afviste sedlen.

 

Færdselsuheld, Fredensborg

Klokken 15.45 modtog politiet en anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld på Hillerødvejen. En 19-årig mand fra Helsingør kom kørende ad Hillerødvejen, da han foretog et pludseligt vognbaneskift og kørte over i den modkørende kørebane, hvilket medførte et frontalt sammenstød med en personbil ført af en 39-årig mand fra Virum. Den 19-årige blev i kritisk tilstand fløjet til hospitalet for behandling, mens den 39-årige slap uden større skader. Uheldet medførte trafikale udfordringer i længere tid, mens rednings- og oprydningsarbejdet stod på.

 

Bedrageri, Rudersdal

En 86-årig kvinde fra Holte blev i går eftermiddags udsat for bedrageri. Kvinden var blevet ringet op af en ukendt mand, som fortalte, at han skulle passe på hendes smykker. Han havde bedt hende om at lægge smykkerne i en kuvert, hvorefter, der ville komme en mand og hente kuverten. Klokken 17.03 var der kommet en dansktalende mand til kvindens adresse, hvor han fik udleveret smykkerne. Manden beskrives som cirka 30-35 år gammel, 175-180 cm. høj og kraftig af bygning. Han havde brunt mellemlangt hår og mørkt skæg. Han var iført en kasket og mørkt tøj.

 

Butikstyveri, Lyngby-Taarbæk

En 53-årig kvinde fra Virum blev i går klokken 20.45 tilbageholdt i en forretning på Engelsborgvej. Kvinden havde stjålet to mørbrad, fire bøffer og seks dåser kattemad.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

31. marts 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 30. - 31. marts 2026.

Tyverier, bedrageriforsøg og brand. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

30. marts 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 29.-30. marts 2026

Tyverier. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

27. marts 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 26.-27. marts 2026

Defekte trafiklys, indbrud, droneflyvning og alvorligt trafikuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten.