Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

30. oktober 2024 10:37

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 29.-30. oktober

Butikstyveri og bedrageri. Her er et uddrag af døgnrapporten

Butikstyveri, Fredensborg

En forretning på Egevangen anmeldte tirsdag morgen, at de mandag aften havde konstateret en hvid kassevogn, som kørte op til vareindlevering og tog 24 kasser med pantflasker, som stod på en varereol.

 

Tyveri fra varebil, Gentofte

Natten mellem mandag og tirsdag knuste ukendte gerningsmænd bagruden på en varevogn, som holdt på Kildebakkegårds Alle. Alt værktøj fra bilen blev stjålet.

 

Bedrageri, Frederikssund

En 81-årig kvinde bosiddende på Amsterdamhusene blev tirsdag formiddag udsat for bedrageri. Hun var blevet ringet op af ”banken”, som påstod, hun var blevet hacket, så de skulle bruge hendes bankkort for at stoppe hackerangrebet. De ville komme tilbage dagen efter med et nyt bankkort. Der blev efterfølgende hævet flere beløb fra kvindens konto.

Manden, som hentede kortet, beskrives som cirka 50-60 år, gammel, cirka 180 cm. høj almindelig kropsbygning. Han var næsten skaldet med lidt gråt hår, dansktalende. Han var iført en lys skjorte, lys sweater, blå jeans, mørke, pæne sko.

 

Bedrageri, Frederiksværk

Klokken 16.05 modtog politiet en anmeldelse fra barnebarnet til en 87-årig kvinde, der fortalte, at hans mormor havde været udsat for bedrageri. Den 87-årige havde talt i telefon med en person, der kom fra ”banken” og efterfølgende var en ung mand, ”Jonas”, mødt op på adressen og havde fået udleveret visa/dankort og pinkode, som efterfølgende var blevet misbrugt.

 

Bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

2. januar 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 01.-02. januar 2025

Spirituskørsel, brand og musik til ulempe. Her er et uddrag af døgnrapporten.

20. december 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 19.-20. december 2024

Tyveri, hærværk og fyrværkeri til ulempe. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

19. december 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 18.-19. december 2024

Groft røveri, flere brande og forsøg på bedrageri. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi