Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

4. marts 2025 10:11

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 03.-04. marts 2025

Cyklist påkørt, væltet motorcyklist og flyvende cykler og stole. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Kontaktbedrageri, Hillerød

Mandag klokken 10.31 blev en 78-årig kvinde kontaktet af en ukendt mand og kvinde, der bankede på hendes dør og påstod, at der var problemer med hendes kreditkort. De fik udleveret kortet, hvorefter der blev hævet et større kontantbeløb.

 

Tyveri fra byggeplads, Hørsholm

Mandag klokken 10.43 modtog politiet en anmeldelse om et indbrud på en byggeplads i Hørsholm. Ukendte gerningsmænd havde brudt flere arbejdsvogne op med en vinkelsliber og stjålet værktøj.

 

Cyklist påkørt, Kgs. Lyngby

En 85-årig mand fra Værløse overholdt ikke sin vigepligt, da han klokken 12.40 kørte ad Engelsborgvej i Lyngby og drejede ind foran en 25-årig mandlig cyklist fra Lyngby. Cyklisten blev efterfølgende kørt til hospitalet til tjek.

 

Kørte bil i frakendelsestiden, Hillerød

En 22-årig mand fra Gilleleje blev mandag klokken 14.17 standset af politiet på P. Mogensensvej og sigtet for at køre bil, selvom han var frakendt førerretten.

 

Taget for tyveri, Kgs. Lyngby

To kvinder på henholdsvis 34 og 53 år, begge fra København, blev mandag eftermiddag klokken 16.15 taget for tyveri i Magasin, hvor de havde taget diverse varer og herefter havde forladt forretningen. De blev begge sigtet for butikstyveri.

 

Motorcyklist væltede, Hillerød

Mandag aften klokken 18.34 kom en anmeldelse om, at en motorcyklist var væltet på Milnersvej i forbindelse med et venstresving, hvor motorcyklen skred i noget grus på vejen. Føreren, en 20-årig mand fra Birkerød, blev kørt til hospitalet.

 

Kastede cykler og stole ind i have, Græsted

To unge mænd kastede mandag aften omkring klokken 18.30 nogle stole og cykler ind i en have på Snedkervej, hvorved hækken til haven blev ødelagt.

 

Færdselsuheld, Nærum, Rudersdal

Klokken 03.15 fik politiet en anmeldelse om en færdselsuheld ved afkørsel 14, Nærum på Helsingørmotorvejen i nordgående retning.

En bus – uden passagerer - var kørt ad Helsingør Motorvejen i nord gående retning ind mod buslommen på afkørsel 14 Nærum. Hvad der skete herefter er endnu ikke afklaret, men bussen er tilsyneladende fortsat og endte op af en motorvejsbro.

 

Buschaufføren kunne kravle ud af et sidevindue ved førersædet, og havde kun pådraget sig overfladiske skrammer. Nu skal politiet og bilinspektionen undersøge, hvad der er årsag til ulykken.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

23. april 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. - 23. april.

En falsk VVS’er, kontaktbedrageri og en hjemkørsel af politiet. Her er et uddrag af døgnrapporten.

22. april 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 21.-22. april

Værktøj stjålet, tyveri fra bil og kørsel uden førerret. Her er et uddrag af døgnrapporten.

16. april 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 15.-16. april

Færdselsuheld, konfiskation af bil og brande flere steder. Her er et uddrag af døgnrapporten.