Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

31. marts 2026 11:20

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 30. - 31. marts 2026.

Tyverier, bedrageriforsøg og brand. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Indbrud på Kirkegård, Gentofte

I weekenden blev der begået indbrud i en materialebygning på Mariebjerg kirkegård. Der var boret huller i en træplade foran et vindue, hvorefter pladen var fjernet. Tyven var stukket af med blæsere på hjul, og nogle plæneklippere.

 

Forsøg på bedrageri, Lyngby-Taarbæk

Mandag morgen anmeldte en 53-årig mand fra Buddingevej, at han søndag eftermiddag havde været udsat for et bedrageriforsøg. To personer havde banket på hans dør og fortalt, at de gik rundt og indsamlede penge for Diabetes Foreningen, hvorfor de ville sælge ham nogle skrabelodder. Desuden havde de oplyst, at man kunne støtte Diabetes Foreningen ved at overføre penge til en Box på Mobile Pay. Den 53-årige mand havde indtastet det oplyste Box nummer i Mobile Pay. Men her var teksten Diabetis og ikke Diabetes. Det gjorde manden mistænksom, og han lod derfor være med at overføre penge. Den 53-årige beskriver den ene person, som bankede på hans dør som: 16-18 år gammel, almindelig kropsbygning med sort mellemlangt hår. Han talte dansk. Den anden person beskrives som 16-18 år gammel, cirka 175 cm. høj og med almindelig kropsbygning. Han havde kort kommunefarvet hår, og var iført jeans.

 

Tyveri af nedløbsrør, Lyngby-Taarbæk

Natten til mandag skete der et tyveri fra Tårbæk kirke. Tyve havde fjernet 6-7 meter nedløbsrør i kobber fra kirken.

 

Brand, Frederikssund

Klokken 21.18 fik politiet en anmeldelse om en brand i et sommerhus i Vellerup. Branden udviklede kraftig røg. Alle personer kom ud af huset, og der var ikke fare for at branden spredte sig. Klokken 22.29 var branden slukket og politiets førsteindsats overstået. De kommende dage vil der pågå tekniske undersøgelser.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

30. marts 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 29.-30. marts 2026

Tyverier. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

27. marts 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 26.-27. marts 2026

Defekte trafiklys, indbrud, droneflyvning og alvorligt trafikuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten.

26. marts 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 25.-26. marts 2026

Bedrageri og tricktyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten.