Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 4.-5. nov. 2026
Butikstyveri, lommetyverier, cyklist ramt af bil og hash i bil. Her er et uddrag af døgnrapporten.
Butikstyveri, Birkerød
En Q8-tank på Bidstrupvej blev onsdag udsat for butikstyveri. En ansat oplyste, at en gerningsperson havde stjålet flere pakker cigaretter, som blev lagt frem på disken, hvorefter gerningspersonen spurgte, hvilke Velo-pakker de havde. Da medarbejderen vendte sig om for at kigge, tog gerningspersonen cigaretpakkerne og løb.
Lommetyverier, Jægerspris og Kgs. Lyngby
En 63-årig kvinde blev onsdag formiddag udsat for et lommetyveri, hvor hun fik stjålet sin mobiltelefon og et cover, som indeholdt et sundhedskort, to kredit kort, et Coop-medlemskort og et stykke papir med medicingodkendelse. Kvinden oplyste, at hun havde stået og kigget på havregryn i en butik, da hun mærkede nogle gå ind i hende. Først bagefter opdagede hun, at det nok var en gerningsperson, der havde stjålet telefonen og coveret.
Midt på eftermiddagen onsdag modtog politiet endnu en anmeldelse om et lommetyveri, der havde fundet sted på Lyngby Hovedgade. En 81-årig kvinde havde fået stjålet sin lyserøde glimmerpung fra en rygsæk, som hun havde gået med på ryggen. I pungen lå hendes sundhedskort, kørekort og kreditkort.
Cyklist ramt af bil, Gentofte
En 52-årig kvinde på cykel blev i går klokken 16.46 ramt af en bil på Nybrovej. Billisten - en 20-årig mand - kom kørende ad Nybrovej i østlig retning, med ca. 5 km/t, hvor han uden at overholde sin højre vigepligt, foretog et højresving ind foran cyklisten. Der skete ingen personskade, men billisten blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Hash i bil, Helsingør
Klokken 18.29 standsede en politipatrulje en bil på parkeringspladsen på Borupgårdsvej ved Snekkersten Station. I bilen sad en 19-årig mand fra Hundested, som kastede flere poser med hashklumper fra sig, ligesom der i bilen lå ikke mindre end 10 hashklumper pakket i salgsposer. Manden blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.