Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

5. december 2023 09:22

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 04.- 05. december 2023

Cognac-tyv, bedrageri og narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Røg i køkkenet, Nivå

Anmeldelse kl. 08.33 om brand i køkkenet i kantinen ved Nivå fodboldklub. Beredskabspatrulje og Brand til stedet. Brand fik slukket branden før den gik i udsugningen. Ingen melding om personskade. Brandtekniskundersøgelse forestår.

 

Kørte varebil uden førerret, Ølstykke

En 55-årig mand fra Ølstykke blev kl. 08.45 sigtet for at køre varebil på Thors Plads, uagtet han ikke havde førerret.

 

Fik stjålet julegaverne, Humlebæk

Anmeldelse kl. 09.25 om, at der havde været indbrud i en bil på Humlebæk Strandvej sket søndag den 3.12 mellem kl. 12.15 og 13.15. Trekantruden i passagersiden var knust, og der var blevet stjålet julegaver for et større beløb.

 

97-årig udsat for bedrageri, Gentofte

Anmeldelse kl. 12.30 om, at en 97-årig kvinde fra Gentofte havde været udsat for bedrageri. Den 97-årige blev kontaktet telefonisk af en mand, som udgav sig for at være fra banken. Han oplyste, at hendes bolig var i stor risiko for at blive udsat for indbrud, og at hun derfor skulle aflevere sit betalingskort og kontanter til ham. Han ankom kort tid efter på den 97-åriges adresse, hvor den 97-årige udleverede sit betalingskort og kontanter til ham. Efterfølgende blev der hævet et større beløb. Intet signalement af manden.

 

Cognac-tyv, Hillerød

En 23-årig mand blev kl. 14.44 sigtet for at stjæle cognac og champagne i Slotsarkaderne i Hillerød.

 

Bedrageri, Allerød

Anmeldelse kl. 16.38 om, at en 89-årig kvinde fra Allerød var blevet udsat for bedrageri. Den 89-årige var blevet ringet fra banken, som sagde, at nogen var ved at overføre penge til et galleri i Spanien. Derfor skulle hun komme ned i banken med sit kort og få det spærret. Da den 89-årige ikke kunne det, havde de “heldigvis en mand/to mænd, der kunne komme forbi og hente kortet og pinkoden”. Den 89-årige udleverede begge dele, og efterfølgende blev der stjålet et større beløb. Intet signalement af gerningspersonerne.

 

Bilrude knust under kørsel, Slangerup

En 56-årig mand fra Helsinge slap tilsyneladende heldigt fra en episode, som kunne have haft alvorlige konsekvenser. Ukendte personer kastede nemlig en genstand mod den forreste siderude på den 56-åriges bil, da han klokken 19.30 kom kørende ad Hørup Skovvej. Ruden blev knust, men det lykkedes manden at bevare kontrollen over bilen på trods af forskrækkelsen.

 

Sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg, Frederikssund

Mandag aften klokken 19.54 blev en 15-årig ung mand fra Frederikssund truffet af en patrulje ved Sillebroen. Her viste det sig, at den unge mand var i besiddelse af hash opdelt i salgspakker samt et kontantbeløb, som formentlig stammer fra salg af narko. Den unge mand blev sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på salg. Hans forældre samt de sociale myndigheder orienteres om sagen.

 

Kørte uden kørekort, Farum

Klokken 20.45 blev en 36-årig mand fra Måløv standset, da han kom kørende ad Paltholmvej. Her blev han sigtet for kørsel uden førerret, da han havde sat sig bag rattet, selvom han tikke havde noget kørekort.

 

Sigtet for narkokørsel, Gentofte

En 36-årig kvinde fra Charlottenlund blev klokken 01.29 natten til tirsdag standset, da hun kom kørende ad Gentoftegade. Her blev hun sigtet for kørsel uden førerret og for narkokørsel, da en narkometertest viste, at hun var påvirket af kokain. Kvinden blev taget med på hospitalet, hvor der blev udtaget en blodprøve fra hende. Den skal nu analyseres for at fastlægge hendes nøjagtige påvirkningsgrad til brug for den videre behandling af sagen.

 

 

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

19. februar 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 18.-19. februar 2025

Bortvisning, bedrageri og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten.

18. februar 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 17.-18. februar 2025

Trafikulykke, brand og bedrageri. Her er et uddrag af døgnrapporten.

17. februar 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 16.-17. februar 2025

Isglatte veje, overnatning i detentionen og indbrud på restaurant. Her er et uddrag af døgrnapprten.