Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

7. maj 2026 10:34

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 6.-7. maj 2026

Ældre kvinde overtalt til at låne mand penge ad flere omgange og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Ældre kvinde blev ad flere omgange overtalt til at låne mand penge, Holte

Politiet modtog torsdag klokken 7.08 en anmeldelse om, at en 87-årig kvinde tirsdag var blevet kontaktet af en mand, der ville låne penge. Kvinden fortalte, at hun også for ca. 8 og 15 år siden havde lånt den samme mand penge. Ifølge kvinden havde hun lært manden at kende gennem en bekendt, der var tæppehandler, hvor kvinden ad flere omgange havde købt tæpper. 

 

Den ældre kvinde gik sammen med manden ned til en hæveautomat, hvor hun hævede 6.000 kr. ud af de 15.000 kr., som manden egentlig gerne ville låne, men kvinden kunne kun hæve 6.000. Inden de forlod kvindens hjem, havde manden efterladt et tæppe, som han ville hente dagen efter. Da de kom retur fra hæveautomaten, og da manden havde forladt kvindens hjem, kontaktede den ældre kvinde sin datter, som ringede til politiet. Datteren og politiet aftalte, at hun skulle ringe til politiet igen, hvis manden dukkede op dagen efter som varslet, hvilket han gjorde. Politiet traf manden 100 meter fra kvindens hjem, hvor han forklarede, at han blot lånte penge af kvinden. Politiet fortalte ham, at han under ingen omstændigheder skulle kontakte kvinden igen eller andre ældre mennesker for at låne penge, sælge noget eller noget som helst andet.

 

Færdselsuheld, Skævinge

En 67-årig mandlig bilist forsøgte onsdag klokken 12.42 at foretage en uvending på Amtsvejen på grund af kø, men blev ramt af en bagfrakommende bil. Uheldet medførte mindre materielle skader og ingen personskade.

 

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

6. maj 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 5.-6. maj 2026

Indbrud i ungdomsklub, fyrværkeri på legeplads, tricktyveri og trafikuheld på grund af blackout. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

5. maj 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 4.-5. maj 2026

Et stille døgn i kredsen - her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

4. maj 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 3.-4. maj 2026

Klip i kørekortet, vanvidskørsel og pant-tyve. Her er et uddrag af døgnrapporten den 3.-4. maj 2026.