Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

8. november 2024 10:13

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 7.-8. november

Bedrageri og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Bedrageri, Hillerød

En 90-årig kvinde fra Slangerupgade blev torsdag klokken 11 udsat for bedrageri. Hun blev ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra Arbejdernes Landsbank, og som fortalte, at hun skulle have et nyt dankort, og derfor ville der komme en mand og hente hendes kort. Derefter kom en mand og afhentede kvindens dankort. Den 90-årige kvinde beskriver manden som cirka 50-59 år gammel, cirka 175 cm høj og almindelig kropsbygning. Han var skaldet og iført T-shirt og lyseblå cowboybukser.

Efterfølgende blev der hævet et større beløb fra kvindens konto.

 

Bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:

 

  • Nordsjællands Politi opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.
  • Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.
  • Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel. Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

 

Brand, Værløse

Fredag klokken 05.53 fik politiet en anmeldelse om en brand i et rækkehus på Skovhaven. Naboen opdagede branden og fik beboeren – en ældre mand - ud af huset. Huset udbrændte, og de to naborækkehuse fik brandskader. Branden var under kontrol klokken 06.53.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

2. juli 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 01. - 02. juli 2025

Diesel på vejbanen, solouheld og euforiserende stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten.

1. juli 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 30. juni - 1. juli 2025

Overfald på håndværker, brand og euforiserende stoffer. Her er et uddrag af døgnrapporten.

27. juni 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 27. - 28. juni 2025

Gasledning skåret over, køer på vejen og flere bedragerier mod ældre. Her er et uddrag af døgnrapporten.