Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

9. juli 2026 12:02

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 8.- 9. juli 2026

Svindel mod ældre - kontaktbedragerier. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Kontaktbedrageri, Helsingør

Et ældre ægtepar fra Helsingør blev onsdag eftermiddag udsat for kontaktbedrageri og franarret smykker og kontanter.

De var blevet ringet op af en person, der sagde, at han hed ”Sebastian Hansen”, og som udgav sig for at være fra banken. Han havde sagt, at der var noget galt med ægteparrets bankkort, hvorfor der ville komme en fra banken og afhente parrets kort. Kort efter dukkede en person op på ægteparrets adresse. Han præsenterede sig som ”Jesper Andersen” og blev lukket ind i lejligheden. Her fik han udleveret parrets bankkort og koder, et større beløb i kontanter og en del smykker, som han sagde, han skulle veje i sin bil. Manden kom imidlertid ikke tilbage.

Efterfølgende blev der ydermere hævet et større beløb fra ægteparrets konti. Manden, der kom til lejligheden, beskrives af parret som: Mand, dansk af udseende, ca. 175-180 cm høj, ca. 35-40 år gammel, med kort mørkt hår og fuldskæg. Han var iført en sort sweater og mørke bukser.

 

Bedrageri, Espergærde

En 86-årig kvinde fra Espergærde blev onsdag aften klokken 19.29 udsat for kontaktbedrageri.

Kvinden var blevet ringet op af en person, som udgav sig for at være fra banken, og som oplyste, at der foregik noget mærkeligt på kvindens konto. Manden bad hende om at lægge sit bankkort uden for døren, hvorefter der ville komme en og hente kortet for at undersøge det. Efterfølgende blev der hævet et større beløb fra kvindens konto.

 

 

Bedrageri mod ældre

Svindlernes metoder ændrer sig løbende, men for tiden får Nordsjællands Politi mange anmeldelser, hvor ældre bliver bedraget af nogen, der udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet:

 

  • Det er svindel, hvis en person ringer og siger, at han eller hun er fra en bank fra politiet eller en anden offentlig myndighed, og siger, at der er noget galt med din konto, og de vil komme og hente dine kort, kontanter eller smykker.
  • Eller beder dig om at overføre penge til en anden konto
  • Eller beder dig om dine MitID-oplysninger eller PIN kode.
  • Banker og offentlige myndigheder vil ALDRIG møde op på din bopæl og bede om at få dine bank- og kredit kort samt koderne til dem.
  • Banker og offentlige myndigheder vil ALDRIG bede om dine bank koder eller MitID-oplysninger over telefon, mail, eller sms.
  • Læg røret på, hvis du har mistanke om svindel – og du behøver ikke være høflig.
  • Svindlere kan udgive sig for at være en ven, et familiemedlem, din bank eller politiet.
  • Kontakt politiet på 114.
Hjælp dine ældre pårørende eller venner med at få hemmeligt telefonnummer.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

8. juli 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 7.- 8. juli 2026

Ældresvindel - kontaktbedragerier. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

7. juli 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 6.-7. juli 2026

Bokssprængning og tyverier. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

3. juli 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten 2.-3. juli 2026

Både udsat for hærværk, stjålet værktøj og påkørsel og falske betjente. Hermed et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.