Nordsjællands politi: Uddrag af døgnrapporten 9.-10. september 2026
Kontaktbedragerier, formodet indbrudstyv tilbageholdt af husejer, cykeluheld og uheld på løbehjul. Her er et uddrag af døgnrapporten.
Kontaktbedragerier, Charlottenlund, Skævinge, Frederiksværk og Dyssegård
En 86-årig kvinde fra Charlottenlund kontaktede onsdag klokken 16.11 politiet, fordi hun omkring klokken 15 samme dag var blevet ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra Nordeas sikkerhedsafdeling. Manden havde forklaret kvinden, at nogen var ved at svindle med hendes konti. Under samtalenmødte en anden mand op på adressen, hvor han fik kvinden til at udlevere en masse smykker, kreditkort og pinkode og fik adgang til hendes netbank. Gerningsmanden beskrives af kvinden som mand, dansk af udseende, ca. 180 cm, tynd, kort mørkt hår, iklædt mørk trøje evt. strik og mørke bukser. Der blev sikret muligt DNA fra kvindens lejlighed.
Klokken 17.12 blev en 69-årig kvinde fra Skævinge ringet op af en mand ved navn Magnus, der udgav sig for at være fra Danske Bank. Manden spurgte, om hun havde hævet 6.500 danske kroner, hvilket hun ikke havde gjort. Han ønskede derefter, at hun skulle komme til Danske Bank i Valby og aflevere hendes dankort inden klokken 1800. Kvinden afviste, hvortil han tilbød afhentning i hjemmet af kortet, og hun skulle blot lægge det i en kuvert med et sagsnummer på fronten. Kvinden havde sagt til manden, at hun ikke ønskede afhentning
af kortet og ville kontrollere med Danske Bank, om han var ansat hos dem.
Tidligt på aftenen klokken 18.47 modtog politet en anmeldelse om, at en 74-årig kvinde fra Frederiksværk var blevet ringet op af en mand, som havde udgivet sig for at være fra banken. Manden havde overbevist kvinden om, at hun skulle udlevere sit kreditkort med tiihørende kode og alle hendes smykker. Efterfølgende kom der en mand ud på hjem til kvinden på adressen og afhentede kreditkort, kode og smykker.
Senere på aftenen klokken 20.31 modtog politiet endnu en anmeldelse om bedragei. Denne gang var det en 68-årig kvinden fra Dyssegård, der var blevet ringet op af dansktalende mand med påskud om, at han ringede fra Topdanmark. Manden fortalte kvinden, at han kunne se mistænkelige transaktioner på hendes konto. I telefonen aftalte de, at manden ville sende en anden mand ud for at afhente hendes dankort på adressen, samtidig med at hun oplyste sin kode til manden. Kort efter dukkede en mand op på adressen, som blev lukket ind på adressen og fik udleveret dankort samt 4.000 kroner i kontanter. Kvinden var blind og kunne derfor ikke give et signalement af den pågældende person. Kvinden har efterfølgende været i kontakt med sin bank, som oplyste, at der var blevet hævet 12.000,- kroner i en hæveautomat.
Formodet indbrudstyv tilbageholdt af husejer, Snekkersten
Onsdag klokken 16.52 ringede en 46-årig kvinde til politiet, fordi hun havde tilbageholdt en udenlandsk mand, som var brudt ind i deres hus. Ved politiets ankomst stedet traf de personen, som oplyste, at han var hjemløs og søgte ly for regnen, idet stedet efter PERS vurdering fremstod under renovering. Ejeren af huset ønskede ikke at anmelde manden. Politet vejledte efterfølgende manden om at henvende sig på et herberg.
Cyklist ramt af bil, Gentofte
En 23-årig mand på cykel blev i går klokken 10.09 ramt af en bil i krydset Strandvejen/ Onsgårdsvej. En 46-årig kvinde kom kørende i sin bil i sydlig retning på Strandevejen. Da hun drejede til venstre i mod Onsgårdsvej, overholdt hun ikke sin vigepligt og ramte cyklisten. Han kom til skade og blev tilset af en ambulance.
Styrtede på løbehjul, Frederikssund
En 13-årig dreng fra Frederikssund kom i går alvorligt til skade, efter han var passager på et el-løbehjul. Han stod bag sin ven, da de kørte ad Lundevej, men på grund af ujævnhed i vejen styrtede de. Den 13-årige dreng, som kørte løbehjulet, havde hjelm på og kom ikke til skade. Men hans passager kom slemt til skade og blev kørt på hospitalet.