Uddrag af døgnrapport 06. - 07. februar 2020
Hærværk, tyverier og flere færdselsuheld. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi
Kørte uden kørekort
Skibby: En 49-årig mand fra Skibby blev torsdag morgen klokken 07.30 standset, da han kom kørende ad Østergade. Her kunne patruljen konstatere, at den 49-årige var frakendt sin førerret, og da det var tredje gang, at han satte sig bag rattet uden kørekort, blev hans bil beslaglagt.Dæk og fælge stjålet
Kgs. Lyngby: Mellem onsdag klokken 17.30 og torsdag klokken 07.00 har ukendte gerningsmænd stjålet dæk og fælge fra ni biler, som holdt parkeret hos autoforhandler Henrik Wessel på Firskovvej. Gerningsmændene har skaffet sig adgang til bilerne ved at klippe hul i et hegn til området.Tyveri fra bil
Kgs. Lyngby: Fra en Toyota Yaris, der holdt parkeret på Klampenborgvej, er er mellem onsdag klokken 20.50 og 22.50 stjålet tegne- og malematerialer. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen.Formodet lommetyv anholdt
Ordrup: En formodet lommetyv blev torsdag formiddag anholdt og sigtet for at stjæle penge fra en 83-årig kvinde på Ordrup Station. Tyveriet skete klokken 11.20 torsdag formiddag, og kvinden kontaktede straks politiet og gav et signalement af to mænd, som hun mente stod bag tyveriet. En patrulje kørte til området og traf en 28-årig udenlandsk mand, der passede på det ene signalement. Han blev anholdt og taget med til politigården.Dæk punkteret
Fredensborg: En Citroën, som holdt parkeret i Nødebohave, er mellem onsdag klokken 14.00 og torsdag klokken 10.30 blevet udsat for hærværk, da bilens venstre fordæk er blevet punkteret.Bagrude knust
Melby: En Hyundai, som holdt parkeret på Carl Alstrupsvej har mellem onsdag midnat og torsdag klokken 10.00 været udsat for hærværk, idet bilens bagrude er blevet knust med en ukendt genstand.Brand i motorrum
Nærum: Torsdag eftermiddag klokken 14.24 udbrød der af ukendte årsager brand i motorrummet på en Peugeot, som stod parkeret på ved Rema på Malmbergsvej. Der opstod tillige varmeskader på en nærtholdende bil.Kvinde påkørt af bus
Birkerød: En 90-årig kvinde fra Birkerød blev torsdag eftermiddag omkring klokken 16.30 påkørt af en bus ved Birkerød Station. Kvinden blev behandlet for skader på sin fod og sit ben.Kvinde påkørt i fodgængerfelt
Fredensborg: En 60-årig kvinde fra Fredensborg blev torsdag eftermiddag klokken 17.38 ramt af en bil i et fodgængerfelt på Helsingørsvej. Bilen blev ført af en 32-årig mand fra Frederiksværk. Ifølge oplysninger fra stedet, skete uheldet, fordi den 32-årige mand troede, at kvinden blev stående ved fodgængerfeltet. Da hun gik ud i fodgængerfeltet, forsøgte den 32-årige mand at bremse og undvige kvinden, men påkørte hende, hvorved hun kom til skade med hoften.Kastede sten mod biler
Helsingør: To drenge i 10-12 års alderen kastede torsdag aften omkring klokken 18.09 sten mod forbipasserende biler ved McDonalds på Kongevejen. Drengene ramte mindst en bil, hvorefter de løb fra stedet.Kvinde ramt af bil
Slangerup: En 55-årig kvinde fra Slangerup blev torsdag aften klokken 18.51 ramt af en bil i Brobæksgade. Kvinden pådrog sig hovedskader og blev til behandling på skadestuen.Kørte uden kørekort
Hillerød: En 39-årig mand fra Hillerød blev torsdag aften klokken 21.10 standset, da han kom kørende af Horsevænget. Her viste det sig, at han ikke havde noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.Kørte fra uheld
Helsingør: En 18-årig mand fra Helsingør kørte torsdag aften sin vej, efter han klokken 21.16 havde været involveret i et færdselsuheld med en anden bil. Uheldet skete på Borgm. P. Christ. Vej, hvor en bil, der blev ført af en 60-årig mand fra Helsingborg, kørte frem for sin vigepligt for at køre i nordlig retning ad Borgm. P. Christ. Vej og dermed blev ramt af den 18-årige. Den 18-årige mand, som ikke havde noget kørekort, flygtede efterfølgende fra stedet. Flere patruljer kom til stedet og kørte herefter rundt i området i søgen efter den 18-årige. Han blev senere truffet på skadestuen, hvor han blev anholdt og fik udtaget en blodprøve, som skal klarlægge, om han var spirituspåvirket.
Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 6. - 7. februar 2020