Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

10. september 2019

Uddrag af døgnrapport 09. - 10. september 2019

Håndgranater i skralderum, overfald, tyveri fra biler og en mand, der forsøgte at slippe fra lovens lange arm. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Håndgranater fundet i skralderum

Gentofte: To håndgranater blev mandag klokken 08.00 fundet i et skralderum på adressen Ved Ungdomsboligerne. 20 lejligheder blev evakueret, og det kunne senere konstateres, at granaterne var ægte, men uvirksomme, da der ikke var detonatorer i. En 28-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af våbenloven ved at være i besiddelse af granaterne.

Katalysatorer stjålet fra bil

Smørum: To biler har mellem lørdag og mandag fået stjålet deres katalysatorer, mens bilerne stod parkeret på Hindbærbærvangen. Der er i begge tilfælde tale om biler af typen Toyota Yaris. Tyverierne er sket mellem lørdag klokken 15.00 og mandag klokken 08.00.

Stjal champagneglas og tæppe

Gentofte: Fra en bil, der holdt parkeret på Sønderbakken er der mellem søndag klokken 14.00 og mandag klokken 08.00 stjålet champagneglas og et tæppe.

Byggematerialer stjålet

Ålsgårde: Fra en byggeplads på Brovangsvej, er der mellem lørdag klokken 15.00 og søndag klokken 10.00 stjålet tagsten og andre byggematerialer. I forbindelse med tyveriet har et vidne set en ældre mand læsse byggematerialer ind i en sølvgrå Kia Picanto.

Stjal parfume

Kgs. Lyngby: En 31-årig mand blev mandag klokken 12.45 sigtet for butikstyveri, da han i Magasin i Lyngby havde stjålet parfume.

Kørte uden kørekort

Kokkedal: En 25-årig mand fra København blev mandag eftermiddag klokken 13.25 standset, da han kom kørende ad Helsingørmotorvejen. Her blev han sigtet for at køre bil, selvom han var frakendt sit kørekort.

Kemikalie måtte bortsprænges

Kgs. Lyngby: En gammel flaske med kemikaliet Dinitrothenylhydrazine blev mandag eftermiddag klokken 14.53 fundet på DTU. Ammunitionsrydningstjenesten blev tilkaldt og hentede flasken, som senere blev bortsprængt.

Blev slået i hovedet af medpassager

Hellerup: En 21-årig kvinde fra Hvidovre blev mandag eftermiddag klokken 15.30 slået i hovedet af en mandlig medpassager på buslinje 1A. Kvinden satte sig på sædet foran manden, som sagde til hende, at hun ikke skulle sætte sig foran ham og efterfølgende slog hende i hovedet. Kvinden var på skadestuen efter overfaldet. Manden beskrives som dansk af udseende, 40-45 år, kraftig af bygning med sort hår. Han var iført mørkt tøj, slidte blå crocs sko, en kasket med noget rødt på. Desuden havde han skæve tænder og lugtede.

Forsøgte at løbe fra politiet

Dronningmølle: En 24-årig mand fra Gilleleje måtte klokken 01.12 natten til tirsdag sande, at det ikke var muligt at flygte fra lovens lange arm – og ben. Manden blev standset i forbindelse med et §77 eftersyn på Dr. Mølle Strandvej, men valgte at køre fra stedet, hvorefter patruljen kørte efter ham. Efter godt 600 meter mistede manden herredømmet over bilen og endte på en mark, hvor han forsøgte at løbe fra betjentene. Det lykkedes imidlertid ikke, og da manden var blevet fanget, blev han sigtet for spirituskørsel, narkokørsel samt kørsel, selvom han var frakendt kørekortet.
 

Indbrud anmeldt til Nordsjællands Politi 9. - 10. september 2019

Pressekontakt

E-mail: nsj-presse@politi.dk

Telefon: +45 4133 1576

Flere døgnrapporter

20. september 2019

Nordsjællands Politi

Uddrag af døgnrapporten 19.-20. september 2019

Tyveri fra kirker, færdselsuheld, mand stak af med en dyr jakke, og en aggressiv mand på cykel. Her er uddrag af døgnets hændelser fra Nordsjælland

19. september 2019

Nordsjællands Politi

Uddrag af døgnrapporten 18.-19. september 2019

Tyveri fra køretøjer, spiritus- og narkokørsel, færdselsuheld, og en kvinde, der var faldet i et mennesketomt område uden mulighed for selv at rejse sig - her er uddrag af døgnets hændelser fra Nordsjælland

18. september 2019

Nordsjællands Politi

Uddrag af døgnrapport 17. - 18. september 2019

Tyverier fra biler, narkobilist og brand. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Afvis cookies