Uddrag af døgnrapport 25. - 26. april 2019
Brag i skov, hærværk, parfumetyv og overfald. Her er uddrag fra døgnrapporten hos Nordsjællands Politi
Brag i skov
Værløse: Klokken 09.38 lød et ordentligt brag i et skovstykke ved Studekrogen i Værløse, så flere ruder i nærliggende huse klirrede. Ved en nærmere undersøgelse af stedet, blev der fundet dele af en større krysantemumbombe. Der skete ingen skade på hverken personer eller ejendomme.Airbag og solbriller stjålet
Vedbæk: Et par solbriller og airbaggen fra et rat er torsdag mellem klokken 00.30 og 13.20 blevet stjålet fra en Mercedes, der holdt parkeret på Lindevangsvej. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen.Hærværk mod flere biler
Nivå: Mellem 10 og 13 biler er i tidsrummet fra onsdag klokken 15.30 til torsdag klokken 14.00 blevet udsat for hærværk. Bilerne, der holdt ved Johannes Hages Hus har blandt andet fået ridser i lakken på forskærmene.Taske stjålet fra bil
Humlebæk: Fra en BMW, der var parkeret på Humlebæk Strandvej, er der torsdag mellem klokken 16 .00 og 16.15 stjålet en taske med blandt andet en pung, der indeholdt sundhedskort, betalingskort samt kontanter.Stjal fem parfumer
Kgs. Lyngby: En 25–årig udenlandsk mand blev torsdag eftermiddag klokken 17.12 sigtet for butikstyveri, efter han havde stjålet fem parfumer i Magasin. Her blev han pågrebet af en butiksdetektiv, som tilbageholdt manden, indtil politiet kom frem.Narkobilister standset
Hillerød/Helsingør: En 23-årig mand fra Hillerød blev torsdag eftermiddag klokken 17.35 sigtet for at køre bil, selvom han var påvirket af kokain. Manden blev standset, da han kom kørende ad Tulstrupvej. Også i Helsingør blev en narkobilist standset. Det skete klokken 20.50 på Kongevejen, hvor en 34-årig mand havde valgt at sætte sig bag rattet på trods af, at han var påvirket af hash og tidligere havde fået frakendt kørekortet.Stjal lamper og smykker
Frederiksværk: Ved et indbrud i et fritidshus på Birke Allé er der torsdag mellem klokken 07.00 og 12.30 stjålet PH-lamper samt diverse smykker, blandt andet guldkæder og guldarmbånd. I forbindelse med indbruddet er der set en mand, der beskrives som udenlandsk af udseende, 35-45 år, kraftig af bygning, mørkt, kraftigt kortklippet hår, iført mørk dunjakke.Kvinde overfaldet efter taxatur
Helsingør: En 51-årig kvinde fra Helsingør blev torsdag aften klokken 22.50 overfaldet, da hun var stået ud af en taxa på Folehaven. Her kom tre unge mænd fra en bil og råbte ukvemsord efter hende, og en af dem snittet hende i ansigtet med et ukendt våben eller redskab. De tre mænd beskrives som A: udenlandsk af udseende, ca. 20-25 år, over 170 cm høj, spinkel af bygning, karseklippet, iført mørkt tøj med grå hætte. B: udenlandsk af udseende ca. 20-25 år, ca. 170 cm høj, fedladen/kraftig af bygning, iført mørkt tøj og mørk kasket. C: udenlandsk af udseende, ca. 20-25 år. Skaderne på kvinden var ikke så alvorlige, at de var behandlingskrævende.Mobiltelefon stjålet fra bil
Charlottenlund: En mobiltelefon og en pung er torsdag mellem klokken 21.00 og 21.20 blevet stjålet fra en Citroën Berlingo, som var parkeret på Skovshoved Havn. Tyven har knust en siderude for at skaffe sig adgang til bilen.Vintyv på spil
Gentofte: Et ukendt antal flasker vin er klokken 00.41 natten til fredag blevet stjålet fra Holte Vinlager på Smakkegårdsvej. Tyven er kommet ind ved at bryde døren til forretningen op.Kastede sten gennem bilrude
Frederikssund: Klokken 00.41 natten til fredag blev der kastet en sten gennem ruden på en Audi Stationcar, som var parkeret i Ågade. To mænd, der blev set forlade stedet, blev senere standset i en anden bil, men det kunne ikke fastslås, hvorvidt de havde noget med hærværket at gøre.Brand ved ungdomsklub
Kokkedal: Der udbrød klokken 00.45 natten til fredag brand ved ungdomsklubben på Broengen. Et halvtag af udbrændt og brandstedet skal nu undersøges nærmere med henblik på at klarlægge brandårsagen.
Indbrud anmeldt til Nordsjælland Politikreds 25. - 26. april 2019