Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. - 23. januar 2024
Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Overholdte ikke sin vigepligt, Hellerup
En 60-årig kvindelig bilist fra Hellerup kørte kl. 08.58 ad Duntzfelts Allé i vestlig retning, hvor hun uden at overholde sin vigepligt foretog et venstresving ind foran tværkørende 46-årig kvindelig cyklist fra København, der kørte ad Gersonsvej mod nord, hvorved der skete sammenstød. Beredskabspatrulje og ambulance til stedet. Ingen melding om personskade. Cyklisten blev kørt til tjek på nærmeste hospital. Bilisten blev efterfølgende sigtet for vigepligtsforseelse.
Indbrud i vaskehal, Virum
Anmeldelse kl. 10.59 om, at der havde været indbrud i en vaskehal på Kongevejen sket mellem lørdag den 20.01 kl. 17.30 og mandag den 22.01 kl. 10.45. Gerningspersonerne var kommet in gennem et smadret panel i bunden af døren ind til vaskehallen, og der var stjålet diverse genstande fra vaskehallen.
Manglende førerret, Tisvildeleje
En 63-årig mand fra Tisvildeleje blev kl. 11.10 sigtet for at køre bil på Hovedgaden uagtet, han ikke havde førerret.Tyveri fra varebil, Ålsgårde
Anmeldelse kl. 11.57 om tyveri fra en varebil på Krondrevet sket mellem kl. 07.45 og 09.35. Der var skåret hul i sidedøren ind til varerummet. Koster ikke endelig opgjort.
Tyveri fra varebil, Helsingør
Anmeldelse kl. 12.00 om, at der havde været indbrud i en varebil på Færgevej sket mellem fredag den 19.01 kl. 16.00 og mandag den 22.01 kl. 08.00. Der var skåret hul i sidedøren ind til varerummet. Koster ikke endelig opgjort.
Sigtet for narko, Hillerød
En 27-årig kvinde fra København blev kl. 12.45 sigtet for besiddelse af en mindre mængde hash S-togets linje A på Nordre Jernbanevej.
Vold, Hillerød
Anmeldelse kl. 13.18 om at en togrevisor stod med en kunde på Søndre Jernbanevej, som ikke ønskede at udlevere oplysninger. Beredskabspatrulje til stedet. Kunden, en 55-årig mand fra Båstrup, skubbede til togrevisoren, og blev efterfølgende sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.
Sigtet for narko, Kgs. Lyngby
32-årig mand fra Ikast blev kl. 13.25 sigtet for besiddelse af en mindre mængde amfetamin på Jernbanepladsen.
Manglende førerret, Frederikssund
En 70-årig kvinde fra Hillerød blev kl. 13.53 sigtet for at køre bil på Hørup Skovvej uagtet, hun ikke havde førerret.
Sigtet for narko, Hillerød
En 26-årig mand fra Skælskør blev kl. 14.51 sigtet for besiddelse af en mindre mængde hash på Søndre Jernbanevej.
Sigtet for narko, Hillerød
En 22-årig mand blev kl. 14.51 sigtet for besiddelse af en mindre mængde hash på Søndre Jernbanevej.
Stjålne sidespejleglas, Holte
Anmeldelse kl. 16.17 om, at glas fra sidespejlene var blevet stjålet fra en Mercedes på De Conincks Vej.
Vanvidsbilist, Hundested
En 44-årig mandlig bilist fra Hundested kørte kl. 21.32 i vestlig retning ad St. Karlsmindevej. Samtidig kom en 55-årig mand og en 54-årig kvinde og deres hund gående på fortovet i vestlig retning ad St. Karlsmindevej. Bilisten påkørte de to fodgængere og deres hund, og flygtede derefter fra stedet. Beredskabspatrulje og ambulance til stedet. Hunden døde som følge af påkørslen, og manden og kvinden blev bragt til undersøgelse på nærmeste hospital. Den 44-årige bilist blev fundet, og manden blev sigtet for spiritus- og narkokørsel og for ikke at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med færdselsuheld. Da den 44-åriges promille blev målt til over 2.0, blev bilen beslaglagt på stedet, og manden blev bragt til nærmeste hospital for blodprøveudtagning.
Vanvidskørsel
Ifølge færdsels- og straffeloven defineres vanvidskørsel som:
- Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t.
- Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover
- Spirituskørsel med en promille over 2,00