Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

17. april 2026 11:03

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten den 16.-17. april 2026

Blackout under kørsel, drenge kastede sten fra bro og tasketyve. Her er et uddrag af døgnrapporten.

Blackout under kørsel, Frederikssund

Torsdag klokken 12.27 kørte en 33-årig mand i sydvestlig retning ad Byvej i Frederikssund, hvor han pludselig fik et blackout under kørslen og påkørte en lægtepæl, et brønddæksel mellem cykelsti og græsrabat samt et hegn til dyrehold, hvorefter bilen endte havareret på en mark.

 

Tyveri af batteri til ladcykel, Gentofte

Politiet modtog torsdag klokken 13.00 en anmeldelse om et tyveri af et elcykelbatteri. Cyklen stod parkeret på Vangede Station. Anmelderen, en 36-årig kvinde, oplyste, at hun havde lånt sin elladcykel ud sin kæreste, der skulle hente børnene og en niece fra børnehavnen. Da kæresten og børnene var kommet retur til cyklen, var cyklens batteri blevet stjålet. Der var ikke umiddelbart vidner til tyveriet.

 

Nedkast af genstande fra bro, Hillerød

Tre drenge i alderen 10-12 år iført mørkt tøj kastede torsdag lige efter klokken 14 genstande ned fra en bro på Hammerholtsvej, hvilket resulterede i stenslag på en bil, der passerede under broen. Der var ikke tale om store genstande, der kunne forårsage store skader.

 

Cyklist påkørte stolpe under uheld, Farum

En cyklist, en 58-årig mand, påkørte torsdag klokken 17.25 en stolpe ved en eneulykke. Manden var ved bevidsthed, havde cykelhjelm på, men blødte fra hovedet, havde slået tænder ud og kunne ikke mærke sine ben. En ambulance ankom til stedet kort efter, hvor manden kom i behandling. Han havde ikke påtaget sig større skader.

 

Tasketyv anholdt på station

En 66-årig mand blev torsdag aften anholdt og sigtet for tasketyveri på Farum Station, efter taskens ejer havde sporet sine AirPods, som lå i tasken, til stationen.

Politiet ankom torsdag aften til stedet, efter taskens ejer havde henvendt sig og fortalt om den stjålne taske, som hun nu kunne se på stationen. Her fandt de den nu sigtede mand med den stjålne taske fyldt med indhold – også de AirPods, som havde ledt ejeren tilbage til sin taske.

Manden ville efterfølgende ikke opgive sin identitet og blev derfor anholdt og taget med til stationen.

 

Tyve på cykel stjal taske fra kvinde

En 65-årig kvinde anmeldte torsdag aften klokken 19.10 tyveri af sin taske.

Tasken blev stjålet, mens hun cyklede i Charlottenlund Skov. Her blev hun overhalet af to drenge iklædt mørkt tøj. En af drengene hev tasken af kvindens skulder og kørte videre. I tasken lå både lidt tøj og et par sko, hus- og bilnøgle samt et Rolex-ur med sort skive.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

13. maj 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 12.-13. maj 2026

Tyv fortryder indbrud, brand i grill og skur, snyd ved motorvej og hindringer for politiet. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

12. maj 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: Uddrag af døgnrapporten den 11.-12. maj 2026

Assistance på havn, alvorligt uheld og 14-årig i kran. Her et uddrag af døgnrapporten fra 11.-12. maj 2026.

11. maj 2026

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 10.-11. maj 2026

Cykeltyverier, kast af genstande mod biler og spirituskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.