Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

12. maj 2026 11:07

Læger idømmes betinget fængsel i sag om årelang svindel i lægehus

Tirsdag formiddag blev der fældet som i sagen, som har strakt sig over 21 retsdage.

To læger blev tirsdag formiddag idømt 1 års betinget fængsel i en sag om omfattende databedrageri af særlig grov beskaffenhed. Det skete ved Retten i Lyngby.

Her blev lægerne, som drev et lægehus i Charlottenlund, kendt skyldige i sagen, som omhandler systematisk databedrageri mod Region Hovedstaden ved at have faktureret cirka 10.000 patientydelser, som enten ikke fandt sted eller var regionen uvedkommende.

Blandt andet blev sundhedsydelser foretaget i lægehuset dobbeltafregnet, ligesom der i mange tilfælde har været afregnet for fiktive behandlinger og afregning af ydelser på patienter længe efter de var afgået ved døden.

Lægehuset er også fundet skyldig i overtrædelse af databeskyttelsesforordningen. Det sker på baggrund af en gruppe unge podere behandlede fortrolige oplysninger på 1.009 borgere, som var testet positive for Covid-19, i en gruppe på WhatsApp på deres private mobiltelefoner.

Mere end 60 vidner har været indkaldt i sagen, som er blevet behandlet ved Retten i Lyngby over 21 retsdage.

En enig domsmandsret fandt ejerlægerne og lægehuset skyldige i databedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279 a, jf. § 286, stk. 2, for et beløb på ikke under 600.000 kroner for ejerlægerne, og for ikke under 500.000 kroner for lægehuset.

Straffen på et års fængsel til de to læger blev i retten gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste i 200 timer.

Desuden blev lægehuset idømt en bødestraf på 250.000 kroner som ansvarligt selskab for databedragerierne, ligesom lægehuset blev idømt en bøde på 400.000 kroner for overtrædelse af GDPR-reglerne.

- Vi er meget tilfredse med, at retten har vurderet sagen i overensstemmelse med vores anklage.
Den her sag handler om, at vi har et tillidsbaseret system, som her er blevet systematisk misbrugt.
Det har vi kunne dokumentere i vores bevisførelse og med en række meget klare vidneudsagn, siger specialanklager Benthe Pedersen Lund fra Nordsjællands Politi.

De nu dømte læger har udbedt sig betænkningstid om, hvorvidt de vil anke sagen.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

7. september 2026

Nordsjællands Politi

Politiet søger hundelufter, der har opholdt sig i Frederiksværk natten til 1. maj 2019

I forbindelse med efterforskningen af en sag om en hændelse i Frederiksværk natten til den 1. maj 2019, hvor en kvinde blev fundet livløs i kanalen, vil politiet gerne i kontakt med en hundelufter.

10. juni 2026

Nordsjællands Politi

To lokale projekter får Nordsjællands Politis forebyggelsespris

Nordsjællands Politis forebyggelsespris blev i dag uddelt for anden gang til to lokale og vigtige kriminalitetsforebyggende projekter. Priserne blev overrakt hos Nordsjællands Politi under overværelse af borgmestre og drivkræfterne bag projekterne.

23. april 2026

Nordsjællands Politi

Status på togulykken ved Hillerød

18 personer blev torsdag morgen kvæstet i en alvorlig togulykke nord for Hillerød.