Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

18. maj 2020 07:06

Ude godt – men afstand bedst

Nordsjællands Politi opfordrer borgerne til at huske at holde afstand, når man fra i dag igen kan gå på café, restaurant og værtshus

Fra i dag kan cafeer, restauranter og værtshuse igen byde borgerne velkommen. Det er dog vigtigt, at man husker at holde den nødvendige afstand til andre for fortsat at begrænse spredningen af Corona-virus.

- Borgerne i Nordsjælland har generelt været gode til at overholde myndighedernes retningslinjer og vi forventer, at det også vil være tilfældet, når det nu igen bliver muligt at gå ud at spise, siger Søren Thomassen, chefpolitiinspektør i Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi strammede, i lighed med landets øvrige politikredse, for nogle uger siden kursen over for de borgere, som havde svært ved at overholde myndighedernes retningslinjer.

I den forbindelse øgede Nordsjællands Politi patruljeringen, særligt ved de steder, hvor der traditionelt samler sig mange mennesker, når vejret er godt, ligesom der blev varslet om større brug af bødeblokken. 

- Det har heldigvis vist sig, at vi har kunne beholde bødeblokken i lommen, da borgerne har været gode til at undgå at forsamle sig på de steder, hvor der normalt kommer mange mennesker, siger Søren Thomassen.

Søren Thomassen oplyser, at Nordsjællands Politi fortsat vil have ekstra patruljer på gaden for at sikre, at borgerne overholder de gældende retningslinjer i forhold til afstand og hvor mange, der må være forsamlet på ét sted. 

Retningslinjerne for åbning af cafeer, restauranter og værtshuse kan findes på Erhvervsministeriets hjemmeside.
 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

20. maj 2025

Nordsjællands Politi

Tre lokale projekter får ny forebyggelsespris

Nordsjællands Politis nye forebyggelsespris blev i dag uddelt for første gang til tre lokale og nyskabende kriminalitetsforebyggende projekter. Priserne blev overrakt hos Nordsjællands Politi under overværelse af borgmestre og drivkræfterne bag projekterne.

9. maj 2025

Nordsjællands Politi

20-årig varetægtsfængslet sigtet drabsforsøg

20-årig varetægtsfængslet sigtet for drabsforsøg

24. april 2025

Nordsjællands Politi

Tre mænd tiltalt for knivdrab i Birkerød

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi har rejst tiltale i sagen, hvor en 23-årig mand døde efter adskillige knivstik.