Læs venligst nedenstående vejledning, inden du foretager anmeldelsen
Hvis der fra virksomhedens netbank er foretaget betalinger eller overførsler, som I ikke kender til, skal I henvende jer til jeres bank og gøre indsigelse mod de beløb, der er blevet trukket fra jeres konti. Dette kan i mange banker gøres via netbank. Det er vigtigt, at I gør indsigelse over for banken, da det har betydning for jeres mulighed for at få refunderet pengene.
Hvis I gør indsigelse overfor jeres bank, behøver I ikke fortsætte anmeldelsen, da politiet i mange tilfælde i stedet vil få en anmeldelse fra banken. I er dog velkomne til at fortsætte anmeldelsen og I bør altid fortsætte anmeldelsen, hvis I har mistanke til en konkret person, som kan have foretaget betalingerne eller overførslerne, eller hvis I har andre oplysninger, som kan være vigtige for politiet.
Du bedes have følgende oplysninger klar
I bedes vedhæfte al den dokumentation, som I har vedr. overførslerne, fx:
- Skærmprint af posteringer og underbilag fra virksomhedens netbank.
- Jeres indsigelse/tro- og loveerklæring til banken (oplys hvilken bank der er tale om).
Brug dit MitID, og gem al dokumentation – også efter du har sendt din anmeldelse
Hvis du anmelder ved brug af personligt MitID, bedes du angive virksomhedens CVR-nummer i fritekstfeltet