Kriminelle benytter sig af forskellige metoder til at anskaffe sig muldyr, der kan hvidvaske penge for dem. Det kan fx ske ved, at de henvender sig til folk på gaden og i nattelivet og beder om hjælp til at hæve kontanter, fordi de har glemt deres betalingskort, eller ved at de opsøger folk online via Facebook-grupper eller spiltjenester. Vær derfor opmærksom, hvis andre beder dig om at modtage penge for, at du derefter skal hæve eller overfører dem videre. Det kan være et forsøg på at få dig til at hvidvaske penge.
Hvidvask er ulovligt, og ved at overføre eller hæve penge for andre, kan du medvirke til alvorlig økonomisk kriminalitet. Det er strafbart og kan medføre en plet på straffeattesten og bøde eller fængsel.
Herunder kan du læse politiets gode råd og blive klogere på situationer, hvor der kan være tale om hvidvask.
Gode råd fra politiet
Er skaden sket?
Hvis du er blevet udsat for økonomisk svindel på nettet, bør du anmelde det til politiet.
Anmeld