Spring til hovedindhold

Forslag

Undgå, at din netbutik udsættes for svindel med stjålne kreditkort

Som indehaver af en netbutik kan du blive udsat for svindel med stjålne kreditkort. Vær derfor ekstra opmærksom på mistænkelige ordrer.

Vi danskere rykker i stigende grad vores indkøb af eksempelvis tøj, elektronik og dagligvarer ud på nettet. Det har mange fordele – og når en ordre afgivet med kreditkort er gennemført, så er udgangspunktet naturligvis, at kortet ikke er spærret eller meldt stjålet.

 

Ikke desto mindre kan du som indehaver af en netbutik risikere at blive udsat for svindel i form af betaling med stjålne kreditkort. Det kan derfor være en god idé at være ekstra opmærksom på ordrer, der adskiller sig fra det normale, eksempelvis i form af mistænkelige varemængder, kundeoplysninger eller leveringsadresser.

 

Nedenfor kan du se eksempler på den type ordrer, du med fordel kan forholde dig kritisk til. Derudover kan du også læse politiets gode råd til, hvad du selv kan gøre, hvis du har mistanke om, at en ordre er afgivet med et stjålet kreditkort.

Ordrer kan være mistænkelige, når:
Det kan eksempelvis være en ordre, hvor kunden bestiller de dyreste produkter, eller hvor ordren er markant større end den gennemsnitlige ordre. Det kan også være, at varesammensætningen adskiller sig fra det normale.
Her kan der især være grund til at være opmærksom, hvis der er tale om kreditbetaling eller betaling via EAN.
Hvis samme kunde afgiver mange ordrer over en relativ kort periode eller mange ordrer til et specifikt område med samme type varer.
Vær opmærksom på ordrer, der skal sendes til udlandet, og/eller er bestilt fra udlandet. Læg derudover mærke til, om ordren er afgivet på tidspunkter, der afviger fra det normale – eksempelvis om natten.
Hvis en kunde har fået afvist flere transaktionsforsøg forud for den afgivne ordre, kan det være et tegn på forsøg på handel med stjålne kreditkort.
Hvis kundeoplysningerne er fejlbehæftede eller på anden måde skiller sig ud fra normen, eksempelvis i form af specialtegn i stedet for æ, ø og å.
Ordrer, hvor kunden ønsker hastelevering uanset omkostningerne eller anmoder om at få leveret til bemærkelsesværdige adresser fx på gaden ud for en adresse, kælderrum, parker mv.
Hvis du har mistanke om handel med stjålne kreditkort
Du kan sikre dig, at det oplyste telefonnummer passer til kunden eller adressen ved at slå det op på sider som 118.dk, Google eller MobilePay. Derudover kan du ringe til det oplyste telefonnummer for at få verificeret ordren.
Undersøg kundens adresse på Google Street View. Her kan du se, om der rent faktisk er en bygning at levere til. Hvis der er forskel på leverings- og faktureringsadressen, så undersøg begge adresser.

Er skaden sket?

Hvis du er blevet udsat for økonomisk svindel på nettet, bør du anmelde det til politiet.

Anmeld