Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

11. april 2025 12:48

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 11. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 10.30

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 10.30 en 43-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er sigtet for andet seksuelt forhold end samleje og for blufærdighedskrænkelse begået mod en mindreårig i en periode fra oktober 2010 til efteråret 2017.

Anklagemyndigheden anmoder om dørlukning til grundlovsforhøret.

**

 

Mand overfaldet ved P-hus i Aarhus C

Østjyllands Politi fik torsdag kl. 17.31 en anmeldelse om, at to mænd på henholdsvis 21 og 22 år var blevet overfaldet ved et parkeringshus på Karen Wegeners Gade i Aarhus C.

Flere patruljer kørte hurtigt til stedet, hvor de fandt de to mænd. Mændene fortalte, at de under overfaldet var blevet sprøjtet i ansigtet med peberspray og frarøvet telefon og kontanter, ligesom der var blevet stukket mod dem med kniv. Gerningsmændene løb herefter fra stedet.

Den 21-årige mand havde ved overfaldet pådraget sig overfladiske stikskader fra kniven og blev kørt til behandling på hospitalet. Ingen kom dog alvorligt til skade som følge af overfaldet.

Begge de forurettede mænd blev afhørt, og politiet efterforsker nu sagen.

**

 

Kvinde gik rundt med slange på gaden

Torsdag kl. 12.33 modtog Østjyllands en henvendelse om, at en kvinde angiveligt gik rundt på gaden i Randers NV med en to til tre meter lang slange rundt om halsen.

På Mariagervej fik en patrulje få minutter senere kontakt til en 21-årig kvinde, som rigtigt nok gik rundt med en slange i retning mod Randers by. Betjentene vejledte kvinden om, at det ikke umiddelbart er ulovligt, men at det kan skabe utryghed for andre borgere.

 

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Havnevej i Ebletoft begået mellem lørdag d. 5/4 kl. 08.00 og torsdag d. 10/4 kl. 15.00
  • På Kongevellen i Risskov begået torsdag d. 10/4 mellem kl. 12.00 og kl. 17.30

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

14. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 14. april 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

13. april 2025

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi søndag d. 13. april 2025

Uddrag fra døgnrapporten

12. april 2025

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag d. 12. april 2025

Uddrag af døgnrapporten.