Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

13. marts 2025 14:00

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 13. marts 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Falske bankbude på spil i Aarhus

Kun få dage efter en række anmeldelser om falske bankbude i Grenaa, har Østjyllands Politi onsdag modtaget nye anmeldelser fra en 83-årig kvinde i Hasle - og en 87-årig kvinde og en 82-årig mand, der bor sammen på en adresse i Tilst.

I begge tilfælde er et falsk bankbud dukket op på deres adresse for at hente deres hævekort.

Den 83-årige kvinde fra Hasle blev ringet op af en falsk bankmand kl. 14.30. Imens kvinden talte med den falske bankmand, bankede det på døren. På den anden side af døren stod en mand, som påstod at være fra banken. Han ville hente kvindens hævekort, men kvinden nægtede at udlevere det til ham, og han måtte forlade adressen uden hævekortet.

I Tilst havde den 87-årige kvindes telefon ringet, men da hun tog telefonen, var der blevet lagt på med det samme. Kort efter så hun og den 82-årige mand ud af vinduet, at der stod en mand og vinkede. Manden havde herefter banket på deres dør og forklaret dem, at han skulle hente deres hævekort, og at de ville få nogle nye hævekort den efterfølgende morgen. Kvinden og manden endte med at udlevere deres hævekort til det påståede bankbud, og senere kunne de se, at der var trukket flere tusinde kroner fra deres konto.

Østjyllands Politi opfordrer igen til, at man taler med sine ældre familiemedlemmer om ikke at udlevere sine kort og koder til fremmede. Banken vil aldrig ringe og bede dig om den slags oplysninger eller dukke op på din adresse.

**

 

Travl eftermiddag i det vestlige Aarhus for Færdselssektionen

Det var en forholdsvis travl onsdag eftermiddag og aften for betjente fra Østjyllands Politis Færdselssektion, som lavede en færdselsindsats i det vestlige Aarhus.

Her anholdt betjentene blandt andet en 32-årig mand, som kom kørende ad Åby Ringvej med høj hastighed. Manden foretog en ulovlig overhaling højre om, og fremme ved krydset ved Edwin Rahrs Vej kørte han over for rødt lys ved at køre uden om de øvrige trafikanter, der pænt holdt for rødt lys.

Da politiet standsede ham, forsøgte han at kravle om på bagsædet af bilen. Manden blev skønnet påvirket af narko, anholdt og kørt til hospitalet for at få udtaget en blodprøve for at klarlægge, om han var narkopåvirket.

I alt resulterede færdselsindsatsen i 56 sigtede fordelt på følgende sigtelser:

  • 8 x hastighedssager (7 klip)
  • 2 x kørsel i narkopåvirket tilstand
  • 1 x manglende førerret
  • 2 x kørsel i frakendelsestiden
  • 5 x rødt lys (klip)
  • 5 x ulovlig overhaling (klip)
  • 16 x brug af mobiltelefon (klip)
  • 6 x manglende brug af sikkerhedssele
  • 3 x manøvreforseelser
  • 19 x øvrige forseelser

**

 

Seks cykler fundet med låsen skåret over

En anmeldelse om seks formentligt stjålne cykler sendte en patrulje fra Østjyllands Politi til Højbjerg natten til torsdag.

Her fandt betjentene rigtigt nok seks cykler i en kældergang og et kælderrum tilhørende en 24-årig mand. Låsene på cyklerne var alle skåret over, og betjentene besluttede sig for at aflægge den 24-årige et besøg.

I mandens lejligheden fandt betjentene yderligere blandt andet tre cykler, en vinkelsliber, et koben, en tomahawk og en peberspray, som fangede deres interesse. Manden blev derfor sigtet for tyveri af cyklerne og for overtrædelse af våbenloven.

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Hasselhaven i Lystrup begået mellem tirsdag d. 11/3 kl. 21.00 og onsdag d. 12/3 kl. 6.30
  • På Pilevej i Harridslev begået mellem fredag d. 28/2 kl. 16.30 og lørdag d. 1/3 kl. 21.00
  • På Randersvej i Mørke begået mellem mandag d. 10/3 kl. 15.00 og tirsdag d. 11/3 kl. 17.00

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

26. marts 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 26. marts 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

25. marts 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 25. marts 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

24. marts 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. marts 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.