Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

28. marts 2025 12:08

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 28. marts 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 09.30

 

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede fredag kl. 09.30 en 24-årig mand fra Skødstrup i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Den 24-årige er sigtet for flere tilfælde af bedrageri, hvidvask og forsøg herpå begået mellem 15. januar og 27. februar i år.

Ifølge sigtelsen indgik den 24-årige i januar en handel om en drone, som han havde indrykket en annonce for på en online handelsplatform. Den 24-årige modtog pengene, men sendte aldrig varen til betaleren.

Den 24-årige er derudover sigtet for at have bedraget og forsøgt at bedrage flere personer, hvor han har snydt sig til at få dem til at sende ham penge ved at udgive sig for at være deres søn.

Yderligere er den 24-årige sigtet for bedrageri ved at have modtaget penge fra en person ved at udgive sig for at være bankpersonale.

Manden blev anholdt den 27. marts og blev ved dagens grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Ajstrup Strandvej i Malling begået mellem mandag d. 17/3 kl. 18.00 og torsdag d. 27/3 kl. 08.00
  • På Julius Bechgaards Vej i Aarhus C begået mellem lørdag d. 22/3 kl. 16.00 og torsdag d. 27/3 kl. 16.00
  • På Strandvejen i Ugelbølle begået torsdag d. 27/3 kl. 10.41

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

31. marts 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 31. marts 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

30. marts 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 30. marts 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

29. marts 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 29. marts 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.