Døgnrapport fra Østjyllands politi lørdag den 23. august 2025
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds

Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag den 23. august 2025
Fremstillinger
Østjyllands politi fremstiller i dag kl. 9.30 en 21-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
Den 21-årige mand er sigtet for grov vold og for at forsøge at stjæle en 65-årig kvindes taske på Strøget i Aarhus.
Kvinden holdt godt fast i tasken og en 52-årig mand, der så episoden, greb resolut ind og greb fat om sigtede bagfra. Det fik sigtede til at trække en kniv, som han stak den 52-årige mand i låret med. Heldigvis fik den 52-årige kun overfladiske skrammer. Sigtede løb herefter fra gerningsstedet. Den 52-årige mand og et andet vidne fulgte efter sigtede, der blev pågrebet og anholdt af en politipatrulje ved Rådhusparken.
Østjyllands politi har p.t. ikke yderligere oplysninger til sagen.
**
Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds
På Saturnvej i Viby J begået den 22/8 kl. 10:44.
På Enghaven i Odder begået den 22/8 mellem kl. 09:30 og kl. 10:00.
På Skelagervej i Aarhus N begået den 22/8 kl. 21:55.
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877