Døgnrapport fra Østjyllands Politi
Uddrag fra døgnrapporten fra fredag d. 14. juni kl 0700 til lørdag d. 15. juni 0700.

Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag den 15. juni 2024
Der er ikke planlagt fremstillinger i grundlovsforhør pt.
Færdsel:
Fredag kl. 18:51 blev en 29-årig mandlig bilist, anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Energivej i Randers NV.
Lørdag kl. 00:20 blev en 25-årig mandlig bilist, anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Herredsvej i Aarhus V.
Indbrud i garage:
Kl. 0123 vågnede beboeren på en adresse på Møllebakken i Odder ved at garagedøren blev åbnet. En mand blev set i indkørslen ved garagen og stak af fra stedet. En tilkaldt hundepatrulje gik spor fra stedet og ca. 200 m fra garagen fandt de en 26 årig mand, som blev fundet i besiddelse af indbrudsværktøj og koster fra et andet indbrud. Han blev anholdt og sidder nu på politigården i Aarhus, mens sagen bliver efterforsket.
Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds:
På Børupvej i Tranbjerg J, begået den 14/6 mellem kl. 08:00 og kl. 12:20.
På Hestehavevej i Højbjerg, begået den 14/6 mellem kl. 06:00 og kl. 16:30.
På Blåhøjtoften i Viby j, begået den 14/6 mellem kl. 12:00 og kl. 17:00.
På Hjaltesvej i Hadsten, begået den 14/6 mellem kl. 06:15 og kl. 15:00.
På Nyringen i Risskov, begået den 14/6 mellem kl. 08:00 og kl. 16:00.
Per Bennekov,
Vagtchef
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877