Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

1. oktober 2019 08:49

Døgnrapport fra Østjyllands Politi tirsdag den 1. oktober 2019

Her er et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør i dag. 

 

 

Den mobile politistation i Mejlby

Den mobile politistation kører tirsdag til Mejlby, hvor betjentene Christian og Tom står klar til en snak med alle, som kommer forbi. Stationen står i byen omkring kl. 14-18. 

**

 

Efterlysning gav pote: 16-årig anholdt for røveri

Østjyllands Politi offentliggjorde mandag overvågningsbilleder fra et røveri begået den 11. september mod Circle K i Tranbjerg i håb om, at nogen kunne hjælpe med at identificere gerningsmanden. Der gik kun få timer, så havde politiet modtaget et godt bud på, hvem manden på billederne var. Lidt over kl. 14 blev en 16-årig dreng fra Aarhus-området anholdt og sigtet for røveriet. Østjyllands Politi takker for delingerne og hjælpen. 

**

 

Vidner søges: Mand udsat for gaderøveri

En 23-årig mand ringede natten til tirsdag til politiet og fortalte, at han var blevet udsat for et røveri i en tunnel under Viborgvej ved Tilst Parkvej. Klokken var 2.20, og den 23-årige havde netop hævet en del kontanter i en automat i nærheden, da han gik igennem tunnelen. Ifølge den 23-åriges forklaring henvendte tre unge mænd sig pludseligt til ham.

 

Den ene havde et træbat i hånden, mens den anden havde en form for stav. Den ene af mændene slog den 23-årige på benet, og de råbte, at han skulle give dem pengene. Ifølge den 23-årige afleverede han pengene, hvorefter mændene løb fra stedet. 

Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, som har set overfaldet, eller som har set de tre unge mænd i området natten til tirsdag. Oplysninger kan gives via tlf. 114. 

Mændene beskrives som: 

A: 
Mellemøstlig af udseende, lys hud
Ca. 18-20 år
Ca. 170-175 cm
Kort, sort hår – armycut frisure
Talte dansk med accent
Iført en blå kort tynd dynejakke med tværgående syninger, mørke bukser og hvide sko – muligvis Nike Shocks 
Havde rund træstok/ rundboldbat i hånden 

B: 
Mellemøstlig af udseende, lys hud
Ca. 18-20 år
Ca. 170-175 cm
Kort, rødt, kraftigt hår  
Talte dansk med accent
Iført grøn kort bomberjakke, mørke bukser, hvide Nike Shocks
Havde stav i hånden

C: 
Mellemøstlig af udseende, lys hud
Ca. 18-20 år
Ca. 170-175 cm
Kort, lyst hår – virkede afbleget
Talte dansk med accent
Iført sort joggingsæt med hætte og hvide sko

**

Hurtig borger hjalp med at standse spritbilist

En borger reagerede hurtigt og kvikt, da han kl. 18.26 opdagede en beruset mand sætte sig ind i en bil på en parkeringsplads i Hadsten. Han ringede til politiet og fulgte efter bilen, som slingrede kraftigt under kørslen. 

Takket været den opmærksomme borger fandt en patrulje hurtigt frem til den omtalte bil, som rigtigt nok kørte utroligt usikkert. Bilen blev dirigeret ind til siden på Hadstenvej, og den 27-årige mand bag rattet blev anholdt og sigtet for spritkørsel

**

Bilbrand i Tilst

Østjyllands Politi fik kl. 00.34 en anmeldelse om, at en bil brændte på en parkeringsplads på Havkærvej i Tilst. Bilen fik store brandskader, inden ilden blev slukket. Ingen personer kom noget til, og det var kun bilen, der blev skadet af branden. 

Det er endnu uvist, hvordan branden er startet, men Østjyllands Politi kan ikke udelukke, at den er påsat, og sagen bliver nu efterforsket nærmere. Har du set noget mistænkeligt omkring gerningssted og -tidspunkt, kan du kontakte Østjyllands Politi via tlf. 114.  

**

 

Mistænkelige mænd kørte rundt i villakvarter

Østjyllands Politi fik mandag kl. 19.05 en anmeldelse om, at en mistænkelig bil med tonede ruder kørte rundt på en lukket vej ved Solbakken i Hammel. Da anmelderen tog kontakt til mændene i bilen, sagde de på engelsk, at deres gps var gået i stykker, og at de nu ledte efter et værksted. De virkede meget mistænkelige, og det fik borgeren til at kontakte politiet. 

Patruljerne i området blev bedt om at kigge efter bilen, og kl. 1.05 så en patrulje bilen på en rasteplads på Randersvej. I bilen lå tre personer og sov. Betjentene kiggede bilen igennem og talte med mændene, men der blev ikke fundet noget ulovligt. Registreringsnummeret og mændenes data blev dog lagt i systemet, da betjentene også syntes, at mændene virkede mistænkelige. 

Østjyllands Politi opfordrer borgerne til holde øje med en Audi A6 Limousine med tonede ruder. Hvis man ser den køre rundt i nabolaget, så kontakt gerne politiet.  

 

**

Slog på biler og lagde sig på vejen

En 35-årig mand skabte mandag så meget uro omkring Teglværksgade og Grønnegade i Aarhus C, at han endte med at blive anholdt. Lidt over klokken 15.00 fik Østjyllands Politi flere anmeldelser om, at en beruset mand gik rundt midt på vejen og slog på tilfældige biler og truede forbipasserende. En patrulje ankom til stedet og så her den 35-årige ligge midt på vejen, hvor han spærrede for trafikken. Han blev anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden. 

**

Færdsel

Mandag kl. 6.52 skete der et færdselsuheld på motortrafikvejen ved Rønde i vestlig retning. En bil ført af en 61-årig mand ramte sammen med en bil ført af en 37-årig mand. Begge parter blev efterfølgende kørt til skadestuen, men ingen af dem kom umiddelbart alvorligt til skade. Det er endnu uklart, hvordan uheldet skete. 

Mandag kl. 7.20 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Drammelstrupvej i Allingåbro. 

Mandag kl. 14.45 skete der et færdselsuheld i krydset Jægergårdsgade/Bülowsgade i Aarhus C. En 23-årig mandlig bilist kørte ind i krydset og ramte ind i en 38-årig, som kom cyklende. Cyklisten kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. 

Mandag kl. 15.16 skete der et færdselsuheld på Viborgvej ved Hasle. En 65-årig mandlig bilist kørte ved køkørsel op bag i en bil ført af en 22-årig mand, som blev skubbet op i en bil med en 29-årig mand bag rattet. Ingen af parterne kom umiddelbart til skade. 

Mandag kl. 17.01 skete der et færdselsuheld på Synnedrupvej i Malling. En 19-årig mandlig bilist forsøgte at undvige et dyr, der løb over vejen. Ved manøvren kørte den 19-årige af vejen og ramte ind i et træ i siden. Han kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. 

Mandag kl. 17.58 blev en 26-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Gelbrovej i Langå. Han blev også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da han havde lidt hash i lommen. 

Mandag kl. 18.49 blev en 27-årig mand anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Spobjergvej i Brabrand. 

Tirsdag kl. 2.35 blev en 32-årig mand anholdt og sigtet for at køre narko- og spritkørsel på knallert, da han blev standset af en patrulje på Arnegårdsvej i Åbyhøj. 

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds

På Lomvievej i Skødstrup begået mellem søndag d. 29/9 kl. 23.00 og mandag d. 30/9 kl. 6.45
På Lyngsvinget i Tilst begået fredag d. 27/9 mellem kl. 7.00 og kl. 14.30
På Fuglsangvej i Randers SV begået mandag d. 30/9 kl. 11.55
På Fredensgade i Randers C begået lørdag d. 28/9 mellem kl. 1.00 og kl. 10.10

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

20. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 20. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

19. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 19. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

18. maj 2025

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi18. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.