Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

2. juni 2025 12:51

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. juni 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Tre mænd anholdt: Sigtet for at tvinge fodboldtrøje fra fans

Søndag anholdt og sigtede Østjyllands Politi tre mænd fra en AGF-fangruppe - de er sigtet for ulovlig tvang ved at have truet to fans af Randers FC til at udlevere en fodboldtrøje og et halstørklæde. 

Søndag aften spillede Randers FC en fodboldkamp mod Silkeborg IF på AGFs midlertidige hjemmebanestadion i Vejlby i det nordlige Aarhus, og her var Østjyllands Politi også til stede. Blandt andet var der betjente fra politikredsens Specialpatrulje til kampen, og de betjente fik senere på aftenen oplysninger om, at en gruppe AGF-fans efter kampen havde fulgt efter nogle Randers-fans og truet dem.

Det lykkedes betjentene fra Specialpatruljen at finde frem til to forurettede yngre mænd, en 15-årig og en 18-årig, og der blev sat en efterforskning i gang for at finde frem til gerningsmændene.

Søndag aften blev i alt tre unge mænd - to på 20 år og en på 17 år - så anholdt. Østjyllands Politi mistænker dem for sammen med flere andre medgerningsmænd søndag aften at have kørt nordpå efter en bil med Randers-fans, og da Randers-fansene gjorde stop i Vorup, steg AGF-fansene ud og konfronterede dem. 

Her truede gerningsmændene ifølge politiets sigtelse den 15-årige og 18-årige til at udlevere både fantrøje og halstørklæde, hvorefter de kørte fra stedet igen.

Østjyllands Politi har i forbindelse med efterforskningen fundet billeder, der er delt med andre, hvor nogle maskerede mænd står og fremviser trøjen og halstørklædet.

 

”Det tyder på, at det er planlagt, og at det er en større gruppe mænd, der sad og ventede efter kampen, og over et længere stræk fulgte efter bilen med Randers-fansene. Det er en sag, vi tager meget alvorligt, også set i lyset af, at de forurettede er meget unge mænd,” siger fg. vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi Flemming Nørgaard.

 

Sagen efterforskes nu nærmere – blandt andet med henblik på at få fat i yderligere gerningsmænd.

**

 

Bilbrand efterforskes som påsat

Østjyllands Politi fik natten til mandag kl. 02.46 en anmeldelse om, at en bil stod i brand på en parkeringsplads på Haurumsvej i Tilst. 

Bilen brændte helt ud, men flammerne nåede umiddelbart ikke at brede sig til andre biler. 

Østjyllands Politi mistænker, at branden kan være påsat og efterforsker nu sagen nærmere. 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

 

  • På Nedre Vej i Vestrup begået lørdag d. 31/5 kl. 22.50
  • På Brunbakkevej i Højbjerg begået mellem lørdag d. 31/5 kl. 14.00 og søndag d. 1/6 kl. 14.15
  • På Haslehøjvej i Hasle begået mellem fredag d. 30/5 kl. 15.00 og søndag d. 1/6 kl. 14.25
  • På Krekærlunds Allé i Malling begået mellem onsdag d. 28/5 kl. 16.00 og søndag d. 1/6 kl. 17.30
  • På Præstelodden i Beder begået mellem lørdag d. 31/5 kl. 10.30 og søndag d. 1/6 kl. 17.40

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

24. juni 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. juni 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

23. juni 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 23. juni 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

22. juni 2025

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi d. 22. juni 2025

Uddrag af døgnrapporten