Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

3. april 2024 09:57

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 3. april 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag

**

 

Person fundet død i brændt campingvogn

En person blev onsdag morgen fundet død efter en brand i en campingvogn på en campingplads på Saksild Strand ved Odder. 
 
Østjyllands Politi fik anmeldelsen om branden kl. 06.31, og der stod store flammer op fra campingvognen, da politiet kom frem. 

Da brandvæsnet fik slukket branden, var campingvognen stort set udbrændt, og inde i den lå en afdød person. Det har endnu ikke været muligt at identificere den afdøde, men politiet har en formodning, at der er tale om den 70-årige mand, der ejer campingvognen – de pårørende er underrettet.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt, og da politiet ikke med sikkerhed kan sige, om der er sket en ulykke eller en kriminel handling, bliver der foretaget afhøringer og sporsøgning på stedet, og der bliver i løbet af onsdag lavet tekniske undersøgelser på brandstedet. 

Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om sagen. 

** 

 
23-årig mand sigtet for forsøg på salg af narko

Betjente fra lokalpolitiet i Aarhus Vest standsede tirsdag kl. 17.15 en 23-årig mand, der kørte rundt i sin bil på Klokkerfaldet i Hasle. 

Da patruljen fik mistanke til, at der var stoffer i bilen, blev den ransaget og den 23-årige blev visiteret. Gemt under et panel i bilen lå flere salgsposer med kokain og nogle ulovlige piller, og i den 23-åriges lommer fandt betjentene flere tusinde kroner i kontanter. 

Stoffer og piller blev beslaglagt, og den 23-årige blev anholdt og sigtet for forsøg på salg af euforiserende stoffer. 

**

 

Kvinde fik stjålet dankort af falsk bankbud

En 67-årig kvinde fra Højbjerg anmeldte tirsdag, at hun havde fået stjålet og misbrugt sit kreditkort af en mand, der havde udgivet sig for at være fra banken. 

Kvinden fortalte, at hun om formiddagen var blevet ringet op af en ”bankmedarbejder”, der sagde, at hendes konto var blevet hacket, og at han ville sende en kollega til hendes adresse for at vejlede hende. 

Kort efter dukkede manden op som aftalt, og kvinden inviterede ham indenfor, så hun kunne få hjælp. 

Men i stedet for at hjælpe endte manden med at stjæle kvindens kreditkort fra hendes pung, mens hun kortvarigt var uopmærksom. Det var først, da manden var gået, at hun opdagede, at kortet var væk, og at der hævet en del tusinde kroner på det. 

Østjyllands Politi opfordrer til, at man forholder sig kritisk, hvis man får et opkald fra banken. Din bank vil aldrig sende en medarbejder ud til din adresse for at hente dit kreditkort, så giv aldrig kode eller kort væk. Tag gerne en snak med dine ældre familiemedlemmer om svindlernes metoder. 

**

 
Blev sigtet for spritkørsel og fik bil beslaglagt

En 61-årig mand uden kørekort er nu også uden bil, efter at han natten til onsdag blev standset i Randers og anholdt. 

Klokken var 00.50, da en patrulje dirigerede den 61-årige ind til siden på Højmarksvej i Randers NV. Den 61-årige virkede beruset, og da en alkometertest indikerede en promille over det tilladte, blev han anholdt og sigtet for spritkørsel. 

Han er frakendt kørekortet, og da det var tredje gang i løbet af tre år, at han blev taget i at køre bil uden førerret, blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation. 


**
 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Rødlundvej i Lillering begået mellem søndag d. 25/2 kl. 00.00 og mandag d. 1/4 kl. 12.00
På Grenaavej i Gjerrild begået mellem lørdag d. 30/3 kl. 15.00 og tirsdag d. 2/4 kl. 09.45
På Stenagervej i Ebeltoft begået mellem mandag d. 1/4 kl. 15.00 og tirsdag d. 2/4 kl. 11.00
På Karetmagertoften i Højbjerg begået mellem torsdag d. 28/3 kl. 06.00 og tirsdag d. 2/4 kl. 16.15
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

4. oktober 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 4. oktober 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

3. oktober 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 3. oktober 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

2. oktober 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 2. oktober 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.