Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

9. juli 2025 10:29

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 9. juli 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

 

 

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 09.30

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 09.30 en 36-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for at have blufærdighedskrænket en 7-årig dreng og forsøgt at befamle ham.

Episoden fandt ifølge sigtelsen sted den 17. juni i år ved en sti i Aarhus V. Her blottede den 36-årige sig for drengen og tog fat i ham for at få ham til at røre ved sig.

Drengen fik trukket sig fri, og manden løb væk fra stedet.

Østjyllands Politi har siden efterforsket sagen og offentliggjorde den 24. juni overvågningsbilleder af den mistænkte. De er nu blevet slettet fra politiets kanaler, da han nu er identificeret og fundet. Medier, der har delt efterlysningen fra den 24. juni, anmodes om også at slette billederne.

Den 36-årige blev anholdt tirsdag.

**

Anholdt: Mistænkt for at ville bryde ind i villa

Overvågningskameraer og tyverialarmer kan være nyttige, hvis der kommer ubudne gæster, og det var også tilfældet natten til onsdag, da en mistænkelig mand luskede rundt ved en villa i Risskov.

Beboerne var ikke hjemme, men omkring kl. 3.00, blev de via en app gjort opmærksom på, at deres overvågning havde opfanget bevægelse omkring huset.

På overvågningen kunne de nu se en fremmed mand med hætten snøret godt sammen om ansigtet, der gik og tog i håndtagene og bankede på døren.

Beboerne kontaktede politiet, der straks rykkede ud til stedet. Manden var væk, da betjentene kom frem, men efter at have ledt lidt omkring i nabolaget, opdagede en patrulje en 38-årig mand, som lignede personen på overvågningen.

Han blev anholdt og visiteret, og i hans lommer fandt betjentene en hue og nogle handsker samt en joint.

Den 38-årige blev sigtet for forsøg på indbrud og for besiddelse af euforiserende stoffer.

Desværre er der som regel en del tyve på arbejde, mens andre holder sommerferie, så husk gerne at få lavet en aftale med naboen om at holde øje med dit hus. Ring til os, hvis du ser mistænkelige personer i dit nabolag. For vi er OGSÅ på arbejde og har et vågent øje med indbrudstyve.

**

Sigtet for at affyre fyrværkeri midt i lyskryds

Østjyllands Politi fik natten til onsdag kl. 1.29 en anmeldelse om, at en mand stod midt på vejen i krydset Ormslevvej/Viby Ringvej i Viby J og skød fyrværkeri af.

En patrulje kørte til stedet, hvor de traf en 21-årig mand, der var tydeligt påvirket af stoffer, og som havde svært ved at formulere sig og forklare, hvad han lavede.

Han havde noget fyrværkeri på sig og blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Da betjentene vurderede, at han ikke kunne tage vare på sig selv, blev han taget med politigården.

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Damagervej i Viby begået mellem tirsdag d. 24/6 kl. 15.00 og onsdag d. 25/6 kl. 08.00
På Damagervej i Viby begået søndag d. 6/7 mellem kl. 20.00 og kl. 22.00
På Egå Mosevej i Egå begået mellem onsdag d. 25/6 k. 16.30 og tirsdag d. 8/7 kl. 16.30
På Violvej i Stevnstrup begået mellem lørdag d. 5/7 kl. 09.30 og tirsdag d. 8/7 kl. 07.00

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

8. juli 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 8. juli 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

7. juli 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 7. juli 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

1. juli 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 1. juli 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.