Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

10. marts 2025 13:28

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 10. marts 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi


Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 13.00

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller mandag kl. 13.00 en 32-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for et indbrud begået ca. kl. 23.00 i et kælderrum på Valdemars Have i Aarhus C, hvor der blev stjålet en cykel. Derudover er han sigtet for vold og trusler mod en betjent. 

En patrulje var hurtigt på stedet efter anmeldelsen om indbruddet, og en betjent opdagede en formodet gerningsmand, den 32-årige, som hun løb efter og fik fat i. Ifølge sigtelsen endte det med, at manden blandt andet skubbede og hev fat i betjenten, hvorefter de begge væltede ned ad en trappe. 

Manden løb herefter fra stedet, mens betjenten satte efter, og ifølge sigtelsen trak den 32-årige i den forbindelse en kniv, som han truede med, hvorefter det lykkedes ham at flygte. 

Efterfølgende fandt politiet via efterforskningen frem til den 32-årige, der blev anholdt på en adresse i Beder. Han fremstilles med henblik på varetægtsfængsling. 

**

 

Bombetrussel viste sig at komme fra mindreårige drenge

Lørdag kl. 20.38 modtog McDonalds på Logistikparken i Brabrand et opkald, hvor en person fortalte, at der var placeret en bombe ved restauranten. 

McDonalds blev evakueret, og Østjyllands Politi foretog afspærring rundt om restauranten, hvorefter der blev tilkaldt bombehunde. 

Samtidigt satte politiet en efterforskning i gang for at finde frem til, hvem der stod bag truslerne. 

Efterforskningen ledte hurtigt politiet til en adresse i det centrale Aarhus, hvor to brødebetyngede 12-årige drenge erkendte, at det var dem, der havde ringet. På adressen befandt den ene drengs forældre sig, og både de og den anden drengs forældre blev underrettet, og de sociale myndigheder blev kontaktet. 

**

 

Brand i opgang i Langå

Politi og brandvæsen rykkede søndag kl. 22.44 ud til en brand i en opgang i et lejlighedskompleks på Vestergade i Langå. 

Alle beboere blev evakueret, og ingen kom noget til i forbindelse med branden. En del af bygningen fik røgskader, og nogle af beboerne skal derfor formentligt genhuses. 

Det er endnu uvist, hvordan branden opstod, men Østjyllands Politi undersøger sagen nærmere. 

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Vestre Ringgade i Aarhus C begået mellem fredag d. 7/3 kl. 17.00 og søndag d. 9/3 kl. 13.00
På Hammershusvej i Aarhus V begået mellem søndag d. 2/3 kl. 10.00 og søndag d. 9/3 kl. 17.00
På Fasanlunden i Hinnerup begået mellem fredag d. 7/3 kl. 14.00 og søndag d. 9/3 kl. 17.20
På Torvevænget i Tranbjerg begået lørdag d. 8/3 mellem kl. 10.00 og kl. 16.00
På Slotsgade i Ryomgård begået mellem onsdag d. 26/2 kl. 15.00 og søndag d. 9/3 kl. 13.00
På Erlingsminde i Randers SØ begået mellem torsdag d. 6/3 kl. 18.00 og søndag d. 9/3 kl. 23.15
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

9. marts 2025

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østlyllands Politi søndag den 9. marts 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

8. marts 2025

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag den 8. marts 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

7. marts 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 7. marts 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.