Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

11. juli 2025 10:05

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 11. juli 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Hjælp din nabo - indbrudstyvene arbejder i ferien

De seneste par døgn har Østjyllands Politi fået en del anmeldelser om indbrud i private hjem, og desværre er det ikke så overraskende, for indbrudstyvene er som regel ekstra på arbejde, mens andre tager på ferie.

Derfor er det en rigtig god idé at lave en aftale med dine naboer om, at I holder øje med hinandens hjem.

Når dine naboer er ude at rejse, så gå nogle faste runder rundt deres hus hver dag og tjek, at alt er, som det skal være. Hold øje med fremmede biler og mennesker, og ser du nogen, du ikke kender, så gå hen og snak med dem. Ring 114 hvis du ser noget mistænkeligt og ring 112, hvis du ser nogen i færd med at bryde ind.

De seneste dage er det særligt Risskov-området, der har været ramt af indbrud, men det ferieindbruddene er et generelt problem.

"Vi er meget opmærksomme her i ferietiden og prioriterer vores patruljer efter de analyser, vi laver på indbrudsområdet. Men vi har brug for borgernes hjælp til at holde øje og give os besked, hvis de ser noget mistænkeligt. Vi prioriterer indsatsen mod indbrud, så man skal ikke tøve med at ringe til os, hvis man for eksempel ser nogen luske rundt i nabolaget eller anden mistænkelig adfærd, " siger politiinspektør Brian Voss Olsen, der giver en klar opfordring:

"Snak med dine naboer og find ud af, hvornår I hver især er på ferie, og lav så en aftale om at gå nogle faste runder rundt om de huse, hvor der ikke er nogen hjemme."

**

 

Aggressiv mand truede betjente med kniv

En 24-årig mand ringede natten til fredag til Østjyllands Politi og fremsagde diverse trusler og udtalte, at han have våben på sig.

Flere patruljer kørte til mandens adresse i Aarhus N, og her traf de den 24-årige, der talte usammenhængende og var voldsomt aggressiv og truende. Han havde en kniv i hånden, som han viftede med foran betjentene, der dog lykkedes med at få ham anholdt uden, at nogen kom til skade.

Den 24-årige blev sigtet for trusler mod polititjenestemand.

**

Lokale betjente opdagede overfald i Aarhus Vest

Et par lokalbetjente fra Aarhus Vest var torsdag kl. 17.49 på patrulje omkring Bispehavevej, da de pludseligt hørte noget tumult og råb i nærheden og lidt nede af vejen, kunne de se nogle unge mænd løbe i forskellige retninger

Betjentene kørte hurtigt mod det sted, hvor råbene var kommet fra, og omkring Rymarken, fandt de en 16-årig dreng, der lå i midterrabatten og havde fået nogle skrammer og mindre skader i ansigtet. Et par af hans venner befandt sig også på stedet.

Politiet foretog afhøringer af de antrufne, og det tyder på, at en mindre gruppe unge mænd havde overfaldet den 16-årige med flere slag, inden de stak af derfra.

Det er endnu uvist, hvad motivet har været, og hvem der stod bag. Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt 11 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Badevej i Risskov begået mellem fredag d. 27/6 kl. 13.00 og mandag d. 7/7 kl. 10.00
På Tokkerbakken i Risskov begået mellem onsdag d. 9/7 kl. 19.00 og torsdag d. 10/7 kl. 12.00
På Ildervej i Højbjerg begået mellem mandag d. 7/7 kl. 13.30 og torsdag d. 10/7 kl. 09.35
På Nordvestpassagen i Aarhus N begået torsdag d. 10/7 kl. 12.50
På Rypevej i Højbjerg begået torsdag d. 10/7 mellem kl. 00.00 og kl. 14.58
På Syrenvej i Risskov begået mellem søndag d. 6/7 kl. 22.30 og mandag d. 7/7 kl. 06.30
På Fuglebakken i Stevnstrup begået mellem lørdag d. 5/7 kl. 12.00 og torsdag d. 10/7 kl. 15.00
På Bavnebakken i Hasselager begået torsdag d. 10/7 mellem kl. 09.00 og kl. 16.35
På Rolighedsvej i Risskov begået mellem onsdag d. 9/7 kl. 18.00 og torsdag d. 10/7 kl. 17.00
På Fortevej i Risskov begået mellem onsdag d. 9/7 kl. 12.00 og torsdag d. 10/7 kl. 19.00
På Jægervej i Hammel begået mellem lørdag d. 5/7 kl. 10.00 og torsdag d. 10/7 kl. 21.15

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

10. juli 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 10. juli 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

9. juli 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 9. juli 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

8. juli 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 8. juli 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.