Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

11. september 2025 12:42

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 11. september 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

 

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

 

**

Efterforskning i gang: Tyveri og strømafbrydelse på hospital 

Natten til torsdag kl. 00.39 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der havde været indbrud i flere skabe, herunder personaleskabe, på Regionshospital Randers, og nogle aflåste døre var sparket op. Der er endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet. 

Omkring gerningstidspunktet havde nogen samtidigt afbrudt strømmen til noget elektronik, men personalet fik dog hurtigt slået den til igen, og den elektronik, der var blevet pillet ved, havde ingen betydning for driften af hospitalet og dermed heller ikke for nogen patienter. 

Østjyllands Politi foretog afhøringer og tekniske undersøgelser på stedet, og politiet har nogle gode spor at gå efter i forhold til at finde frem til gerningsmanden. 

Sagen efterforskes nu nærmere, og det skal blandt andet undersøges, om der kan være en sammenhæng med en hændelse tirsdag på hospitalet, hvor strømmen også kortvarigt var afbrudt i en del af hospitalet – heriblandt på operationsgangen. Også her mistænkes det, at der var tale om en bevidst handling. 

”Heldigvis fik det ingen konsekvenser for patienterne på hospitalet, men sådan en strømafbrydelse kunne jo potentielt have været farlig for folk, der er indlagte eller i gang med at blive opereret. Derfor har vi prioriteret efterforskningen, og vi har gode spor at arbejde med,” siger vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard. 

**

25-årig mand anholdt efter vold mod butiksansat

En butiksansat i et supermarked på Stenbækvej i Brabrand blev onsdag udsat for vold af en kunde. 

En mindre diskussion mellem de to parter ved udgangspartiet fik kunden til at slå den butiksansatte i ansigtet og sparke ham på benet, inden han til sidst skubbede ham omkuld. 

Personalet fik tilkaldt politiet, og kort efter anholdt en patrulje en 25-årig mand, som blev sigtet for vold. 

Den butiksansatte var umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade ved overfaldet. 

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Stenvendervej i Skødstrup begået mellem tirsdag d. 9/9 kl. 22.00 og onsdag d. 10/9 kl. 07.45
På Ballevej i Ryomgård begået mellem søndag d. 31/8 kl. 12.00 og torsdag d. 4/9 kl. 14.00
På Erik Bøghs Vej i Åbyhøj begået torsdag d. 11/9 kl. 01.08

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

10. september 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 10. september 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

9. september 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 9. september 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

8. september 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 8. september 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.