Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

14. april 2026 09:47

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 14. april 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

 

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Formodet spritbilist uden kørekort fik beslaglagt bil

En patrulje fra Østjyllands Politi standsede mandag kl. 20.51 en 31-årig mandlig bilist på Hadsundvej i Randers NØ, og det endte med flere sigtelser og en beslaglagt bil.

Betjentene fandt nemlig hurtigt ud af, at den 31-årige er frakendt kørekortet, og derudover virkede han påvirket af både alkohol og stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden.

Et opslag i politiets systemer viste, at den 31-årige flere gange før er blevet taget i at køre bil, selvom han ikke har kørekort, og derfor blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation.

Den 31-årige fik foretaget en blodprøve, der nu skal fastslå hans promille under kørslen, og om han var påvirket af stoffer.

**

 

Mand sigtet efter fund af amfetamin i fryser

En 33-årig mand fik mandag kl. 09.20 besøg af betjente fra Østjyllands Politi i sin lejlighed i Randers C, og han viste sig at gemme på flere ulovlige effekter.

Politiet havde fået et tip om, at der var narko på adressen, og efter at have skaffet sig adgang til den 33-åriges hjem, foretog betjentene en ransagning af stedet.

Under ransagningen fandt de amfetamin i fryseren, og andre steder i lejligheden lå der salgsposer og en digitalvægt. På den baggrund blev den 33-årige sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

Han blev derudover sigtet for overtrædelse af både kniv- og våbenlov, da der også blev fundet en kniv og en peberspray i boligen.

Både våben og stoffer blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt otte indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Møllebakken i Odder begået mellem torsdag d. 9/4 kl. 16.00 og mandag d. 13/4 kl. 07.40
På Hans Bojes Alle i Randers SØ mellem lørdag d. 11/4 kl. 08.00 og mandag d. 13/4 kl. 09.05
På Grundtvigsvej i Viby J begået mandag d. 13/4 kl. 09.37
På Ballevej i Ryomgård begået mellem torsdag d. 26/3 kl. 00.00 og mandag d. 30/3 kl. 00.00
På Saloparken i Odder begået mandag d. 13/4 mellem kl. 08.00 og kl. 11.45
På Nygårdsvej i Højbjerg begået mandag d. 13/4 mellem kl. 01.00 og kl. 12.55
På Arnegårdsvej i Åbyhøj begået mandag d. 13/4 mellem kl. 09.00 og kl. 13.20
På J.L. Heibergs Vej i Åbyhøj begået mandag d. 13/4 mellem kl. 09.50 og kl. 12.00

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

13. april 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 13. april 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

12. april 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands politi uddrag af døgnrapporten 12. april 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

11. april 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi uddrag af døgnrapporten 11. april 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds