Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

17. april 2026 11:10

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. april 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

 

Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 9.30

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstillede fredag kl. 9.30 en 22-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers - han blev varetægtsfængslet i foreløbigt tre uger frem til torsdag den 7. maj.

Den 22-årige mand er sigtet for flere forskellige forhold, herunder blufærdighedskrænkelse af et barn under 15 år og for overtrædelse af kontaktforbud ved digitalt at have rettet henvendelse til et barn under 18 år, selvom han er idømt et forbud mod dette.

Han er for nyligt blevet løsladt efter en dom for ligeartet kriminalitet, og han blev derfor fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, mens de forskellige sager vil blive yderligere efterforsket.

Den 22-årige mand nægter sig skyldig, men kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

**

 

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 12.00

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 12.00 en 47-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus

Han er sigtet for fredag morgen at have brudt ind i en villa i Højbjerg, hvor han stjal en flaske vin. Han blev dog anholdt kort efter.

Det var en vaks nabo, der klokken 05.17 ringede til politiet, da han så, at der gik nogen rundt i villaen ved siden af, hvor han vidste, at ejerne ikke var hjemme.

En patrulje var hurtigt fremme, og da betjentene steg ud, opdagede de den 47-årige mand, der luskede rundt i et skur ved huset. Da han så politiet, løb han fra stedet og sprang over et hegn ind til naboen. Betjentene fulgte efter, og få sekunder efter lå den 47-årige i håndjern på græsplænen.

Han blev sigtet for indbrud, og da han for nylig fik en dom for indbrud, bliver han fremstillet med henblik på varetægtsfængsling.

Østjyllands Politi undersøger nu, om den 47-årige kan stå bag flere indbrud i det østjyske.

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Havkærvænget i Tilst begået mellem mandag d. 6/4 kl. 00.00 og torsdag d. 16/4 kl. 10.50
På Kileparken i Tilst begået torsdag d. 16/4 mellem kl. 13.00 og kl. 14.00
På Søndervangs Allé i Højbjerg begået fredag d. 17/4 kl. 05.16

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. april 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. april 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

15. april 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 15. april 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

14. april 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 14. april 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.