Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 18. februar 2026
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.30
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 11.30 en 38-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for forsøg på manddrab ved sent tirsdag aften at have overfaldet en 49-årig mand med knivstik på en adresse i Sabro.
Østjyllands Politi fik en anmeldelse kl. 23.32, og flere patruljer kørte straks til stedet. Den 49-årige mand, der blev stukket, havde fået flere læsioner, men der var ikke tale om livstruende skader.
Den 38-årige blev kort efter anmeldelsen anholdt i Sabro, tæt på gerningsstedet.
Ud over drabsforsøget er den 38-årige også sigtet for vold begået mod en 34-årig kvinde, der befandt sig på samme adresse.
Det præcise hændelsesforløb og motiv er endnu uklart, og Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.
**
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 12.30
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 12.30 en 27-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for flere forhold af kontaktbedragerier begået mod ældre og særligt udsatte borgere.
Den 27-årige og fire øvrige mænd blev anholdt tidligt onsdag morgen på adresser i Brabrand forbindelse med en koordineret aktion.
Du kan læse mere om aktionen og anholdelser i den tidligere udsendte nyhed her: Flere bagmænd anholdt i koordineret aktion mod økonomisk kriminalitet
Der blev anmodet om lukkede døre ved grundlovsforhøret.
**
Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 14.30
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 14.30 en 35-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han sigtes for særlig farlig brandstiftelse efter straffelovens §180.
Politi og brand rykkede natten til onsdag kl. 01.52 ud til en anmeldelse om brand i en etageejendom på Christian Hauns Allé i Randers C. Der var ild i flere kælderrum, og det skabte kraftig røgudvikling i flere opgange.
Brandvæsnet fik evakueret flere beboere ved hjælp af stiger, mens de fik ilden slukket og luftet røgen ud. Ingen kom umiddelbart alvorligt til skade ved branden. Kl. 02.42 kunne beboerne komme tilbage i bygningen.
På baggrund af bl.a. videoovervågning blev den 35-årige kort efter anmeldelsen anholdt tæt på sin bopæl i Randers C.
Anklagemyndigheden anmoder om dørlukning ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker pt. ikke at oplyse yderligere om sagen.
**
Flygtede efter retsmøde - anholdt kort efter
En 19-årig mand flygtede tirsdag kl. 14.52 efter et retsmøde i Landsrettens lokaler på Åboulevarden i Aarhus, men han nåede ikke at være ude længe, inden han blev anholdt igen.
Flere patruljer var hurtigt i området, og en af dem traf kort efter anmeldelsen den 19-årige, der gik rundt omkring Store Torv.
Han blev anholdt og sigtet for at have flygtet, inden han blev afleveret i arresten.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
På Kløvermarken i Odder begået tirsdag d. 17/2 mellem kl. 10.00 og kl. 13.25
På Atlasvej i Højbjerg begået tirsdag d. 17/2 kl. 20.39
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877