Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

25. november 2024 11:26

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 25. november 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

 

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

Skabte utryghed i klatrecenter og slog betjent

En kvinde kontaktede søndag kl. 12.02 Østjyllands Politi, da hun følte sig utryg ved en fremmed mand, der var dukket op i en klatrehal i Højbjerg, hvor han meget insisterende havde forsøgt at kramme hende. 

En patrulje kørte til stedet, og da de kom frem, var den pågældende, en 21-årig mand, fortsat på stedet. Han talte usammenhængende og var ikke videre tilfreds med politiets tilstedeværelse. 

Da patruljen ville bortvise ham og tog fat i ham, slog han den ene betjent i ansigtet og gjorde efterfølgende voldsomt modstand under anholdelsen. 

Det lykkedes dog betjentene at få ham i håndjern, hvorefter han blev sigtet for vold mod polititjenestemand og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde. 

Betjenten, der blev slået, kom ikke alvorligt til skade. 

**

 

Taxachauffør blev truet med kniv

Østjyllands Politi fik søndag kl. 23.56 en anmeldelse fra en taxachauffør, der fortalte, at nogle unge passagerer havde forsøgt at stikke af fra regningen og havde truet ham med en kniv. 

Ifølge chaufføren var han blevet prajet i Hadsten af en ung mand og havde efter aftale kørt ham til Voldum, hvor to andre unge mænd skulle samles op. Da han skulle sætte de tre unge af på en adresse i Voldum, forsøgte de at løbe fra stedet, men han nåede at få fat på den ene og holdt ham tilbage. 

Den ene af de to andre unge mænd trak nu en kniv frem og truede taxachaufføren til at give slip på kammeraten, og efterfølgende stak alle tre af til fods. 

Østjyllands Politi fandt dog hurtigt frem til tre mistænkte, der befandt sig på en adresse i nærheden. En 16-årig dreng blev sigtet for trusler på livet, mens de to andre drenge var under den kriminelle lavalder, og derfor ikke blev sigtet. De sociale myndigheder og forældrene blev underrettet. 

 

**

 

Samlet opgørelse over sigtelser efter biltræf

Lørdag aften samledes flere hundrede biler omkring Hveensgade i Aarhus C, hvor der blev affyret kanonslag og andet fyrværkeri, hvorefter de kørte rundt i midtbyen i nogle timer. 

Østjyllands Politi fik en del anmeldelser om tæt trafik og dyttende biler, men de fremmødte betjente noterede også adskillige færdselsovertrædelser undervejs i indsatsen. 

Det var dog ikke alene de fremmødte bilentusiaster, der blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Enkelte andre trafikanter blev også noteret i politiets kontrol i midtbyen. 
 
I alt noterede politiet samlet 135 sager fordelt på 118 sigtede
 
1 x manglende sele
3 x registreringsbekendtgørelsen
2 x gult lys
1 x rødt lys (betinget frakendelse)
1 x rødt lys (klip)
1 x Rødt lys, klip (dagens klip udløste et kørselsforbud)
4 x fejl og mangler
1 x unødigt hindre færdslen
2 x kørekort ej medbragt
3 x brug af håndholdt mobiltelefon (klip)
9 x manipulation med forureningsbegrænsende udstyr
5 x unødig støj/røg
44 x Anvisninger for færdslen, § 4 stk. 1
9 x unødig brug af horn
2 x udstyrsbekendtgørelse
8 x forkert lygteføring
2 x hastighed (klip)
1 x lov om taxikørsel
3 x el-løbehjul u. hjelm
1 x el-løbehjul ført på fortov
5 x synsindkaldelser
1 x overtrædelse af retsplejeloven
7 x Hastighed, motorvej, bøde
1 x Hastighed, motorvej, klip
2 x Hastighed, motorvej, betinget (den ene kørte 152 km/t i vejarbejde )
2 x Hastighed, landevej, klip (det ene klip udløste et kørselsforbud)
2 x Hastighed, tavle, klip
2 x Tætkørsel motorvej, klip
1 x Tætkørsel motorvej, betinget
2 x Kørsel uden førerret
1 x Kørsel i frakendelsestiden
1 x Overladelse af køretøj til fører uden kørekort
3 x Fejl og mangler
1 x Kørsel mod ensretning, klip
2 x Mobiltelefon, klip
1 x Benyttet prøveskilt i strid med reglerne
1 x Synsindkaldelse
2 x narkokørsel
 
**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Kornelvej i Harlev J begået søndag d. 24/11 kl. 20.09
På Præstevænget i Odder begået mellem fredag d. 22/11 kl. 23.00 og søndag d. 24/11 kl. 20.05

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

26. december 2024

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi torsdag den 26. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgn hændelser i Østjyllands politikreds

25. december 2024

Østjyllands Politi

Døgnrapport

Døgnrapport fra Østjyllands Politi onsdag den 25. december 2024

24. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.