Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 26. marts 2026
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.
Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 10.00
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller kl. 10.00 en 45-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er sigtet for forsøg på røveri og for trusler og blev anholdt onsdag kl. 13.23 efter en politiindsats i Kolind.
Onsdag kl. ca. 12.20 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse fra Kolind Apotek om, at en mand med en pistollignende genstand havde forsøgt at true sig til at få udleveret medicin. Den 45-årige forlod herefter apoteket, hvor de ansatte kontaktede politiet.
Østjyllands Politi sendte straks flere patruljer til stedet og anholdt kl. 13.23 den 45-årige mand på hans bopæl i Kolind. På mandens adresse fandt politiet flere softgun-pistoler og magasiner.
Den 45-årige mand er desuden sigtet for trusler ved to gange tidligere på dagen at have ringet til et lægehus og truet personalet via telefon.
Den 45-årige fremstilles med henblik på varetægtsfængsling.
**
To personer anholdt efter dødsfald i Randers: Sigtet for drab
Østjyllands Politi har anholdt en 30-årig mand og en 34-årig kvinde, som begge sigtes for at have dræbt en 60-årig mand i en lejlighed på Fenrisvej i Randers NV.
Det kan du læse mere om i udsendte nyhed: To personer anholdt for drab i Randers
Det forventes, at de to anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør torsdag, og at det bliver sent eftermiddag, at grundlovsforhøret finder sted. Tidspunktet meldes ud på politiupdate.dk så snart, det er kendt.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.På Rønnehaven i Lystrup begået onsdag d. 25/3 mellem kl. 07.30 og kl. 14.10
På Agerledet i Viby J begået onsdag d. 25/3 kl. 19.05
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877