Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

27. maj 2024 11:30

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 27. maj 2024


Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

Beboer reagerede hurtigt: To mænd sigtet for forsøg på indbrud

En beboer på Hobrovej i Randers NV var hurtig til at ringe til politiet, da to mænd søndag morgen omkring kl. 07.30 luskede rundt i nabolaget og tog i forskellige døre. 

Ved den ene adresse bankede mændene på, og da en beboer kom ud og spurgte, hvad de lavede, forklarede de, at de var kommet for at reparere en trappe. Da ingen havde bedt om at få repareret noget, fik mændene besked på at forsvinde, og en af beboerne i kvarteret kontaktede politiet og gav et godt signalement. 

En patrulje i området fik kort efter kontakt til en 27-årig mand, der svarede nøje til signalementet. Han kørte rundt på el-løbehjul, og med sig havde han noget sengebetræk, som politiet mistænkte skulle bruges til at bære tyvekoster i. 

Han blev anholdt og sigtet for forsøg på indbrud, og da han under anholdelsen gjorde modstand, blev han også sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde. 

Den videre efterforskning ledte politiet frem til en 31-årig mand, som mistænkes for at have været den 27-åriges makker. Også han blev sigtet for at have forsøgt at begå indbrud. 

Stor ros til beboerne for at have været opmærksomme på mændenes mistænkelige adfærd og for at have kontaktet politiet hurtigt. 

** 

Skunklaboratorium fundet: Mand sigtet

Søndag omkring middag var en patrulje på en politiopgave på en adresse nord for Randers, da de fandt et større skunklaboratorium med flere hundrede hampeplanter. 

Alle planter, varmelamper og andet udstyr blev beslaglagt med henblik på konfiskation, og en 42-årig mand på stedet blev anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. 

**

Handlekraftige borgere fik standset formodet spritbilist

To unge mænd var søndag morgen med til at standse en formodet spritbilist, som kørte rundt på Kirkegårdsvej i Aarhus C. 

Mændene var vågnet ved, at en mand sad og larmede i sin bil, der holdt på vejen, og da de gik ned for at undersøge sagen nærmere, fik de indtryk af, at bilisten var voldsomt påvirket af alkohol eller stoffer. Han talte usammenhængende og forsøgte at køre fra stedet på usikker vis. 

Det lykkedes dog mændene at få vristet bilnøglen fra manden, hvorefter de kontaktede politiet. 

En patrulje kom hurtigt til stedet, og de forsøgte forgæves at gennemføre en alkometertest af manden. Til sidst blev han anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel, og han fik efterfølgende foretaget en blodprøve, der skal vise, om han var påvirket af stoffer, og hvad hans promille var. 

Godt gået af de unge mænd, der fik standset bilisten, inden han kørte videre. 

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Nødkær Allé i Højbjerg begået mellem torsdag d. 23/5 kl. 20.00 og lørdag d. 25/5 kl. 11.00

  • På Gørtlervej i Randers NV begået mellem fredag d. 24/5 kl. 19.00 og søndag d. 26/5 kl. 17.00

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

24. november 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. november 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

23. november 2024

Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi lørdag den 23. november 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

22. november 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 22. november 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.