Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

29. oktober 2024 11:38

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 29. oktober 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

 

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 13.00

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 13.00 en 21-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for en række bedrageriforhold begået mod flere ældre borgere i Nordjylland.

Ifølge sigtelsen snød den 21-årige mand sammen med flere medgerningsmænd i løbet af oktober de ældre til at udlevere dankort og kode, hvorefter der blev hævet penge på kortene. 

Gerningsmændene, hvoraf flere pt. er ukendte, udgav sig for at være fra banken og fik overbevist de ældre om, at de skulle udlevere kreditkort og pinkode. 

En 26-årig mand blev den 17. oktober varetægtsfængslet i samme sag i forbindelse med et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg. 

Østjyllands Politi har fået overdraget sagen af Nordjyllands Politi på grund af inhabilitet, da en leder i Nordjyllands Politi er i familie med en af de forurettede. Sagen efterforskes derfor nærmere i Østjylland, og det er anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi, der fremstiller den 21-årige mand i grundlovsforhøret ved Retten i Aarhus.

Anklageren vil anmode om lukkede døre, og Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at oplyse yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

Østjyllands Politi opfordrer til, at man altid husker på følgende:

Banken vil aldrig bede dig om at udlevere kode eller følsomme oplysninger over telefonen
Banken vil aldrig møde op hjemme hos dig for at hente dit kreditkort
Smæk røret på, hvis nogen ringer og beder om din pinkode eller andre personfølsomme oplysninger

**

Bil beslaglagt: Målt til at køre over 200 km/t

En 25-årig mandlig bilist fik natten til tirsdag beslaglagt sin bil, da han i Hadsten blev målt til at køre så hurtigt, at det bliver betegnet som vanvidskørsel. 

En patrulje blev omkring kl. 01.24 opmærksom på bilisten, der kom kørende med høj fart ad Ødumvej i Hadsten, og betjentene vendte derfor rundt og satte udrykningen til for at få bilisten til at standse. 

Den mandlige fører drejede efterfølgende ind på Nordjyske Motorvej i sydgående retning og satte farten kraftigt op, mens patruljen kørte med udrykningen tændt bagved. Betjentene registrerede undervejs flere gange en hastighed på et godt stykke over 200 km/t, og det falder altså ind under kategorien vanvidskørsel.

Patruljen fik tilkaldt assistance over radioen, og da bilen drejede af ved afkørsel 47 i Tilst, holdt en anden patrulje klar, som lykkedes med at få bragt bilisten til standsning. 

Bag rattet sad en 25-årig mand, som straks blev anholdt. Det samme gjorde den 30-årige mand, der sad på passagersædet. Under en efterfølgende visitation af de to mænd fandt betjentene en mindre mængde kokain på den 25-årige mand, og han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Da politiet havde mistanke til, at den 25-årige kunne være påvirket, blev han sigtet for sprit-og narkokørsel og fik foretaget en blodprøve, der skal vise, om han havde stoffer i blodet eller for høj en promille.

Han bil blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation jf. bestemmelserne om vanvidskørsel, og hans førerret blev administrativt inddraget.

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt et enkelt indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På P.P. Ørums Gade i Aarhus C begået mandag d. 28/10 mellem kl. 08.00 og kl. 16.45

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

7. februar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 7. februar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

6. februar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 6. februar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

5. februar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 5. februar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.