Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

30. marts 2026 11:06

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 30. marts 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.


Anholdt efter røveri mod supermarked
En kassemedarbejder i et supermarked på Marsvej i Randers SØ fik søndag middag en ubehagelig oplevelse, da en mand indfandt sig i butikken og truede ham med en kniv til at udlevere penge fra kassen.

Gerningsmanden stak af med nogle tusinde kroner i kontanter, og selvom Østjyllands Politi havde en patrulje fremme få minutter efter anmeldelsen, så var han i første omgang ikke til at finde.

Der var dog gode overvågningsbilleder fra supermarkedet, og det førte politiet til et bosted i området, hvor de traf en 34-årig mand, der var identisk med personen på overvågningen.

På hans værelse fandt betjentene en kniv og en pose med de stjålne penge, og den 34-årige blev anholdt og sigtet for røveri.

**

 

Ung mand bestjålet i pirattaxa: To mænd anholdt

Meget tidligt fredag morgen lod en 22-årig mand sig lokke af et tilbud om et meget billigt lift hjem fra en bytur i Aarhus C. Han aftalte en pris på 50 kroner for et lift af to fremmede mænd, og satte sig herefter ind i bilen.

Da han steg af og skulle mobilepaye de to mænd, ville de hjælpe ham med overførslen, og fik lov til at bruge hans telefon. Men i stedet for at hjælpe stjal de mobilen og kørte fra stedet. Lidt efter blev der hævet en del tusinde kroner fra hans konto.

Senere på dagen anmeldte den 22-årige sagen til politiet og fortalte, at han via Find-funktionen på sin mobil kunne se, at den befandt sig på en adresse i Randers NØ.

En patrulje kørte til stedet, hvor de traf en 25-årig og en 34-årig mand, som også svarede til dét signalement, som den 22-årige havde givet af gerningsmændene.

De havde ikke den stjålne telefon på sig, men en hundefører og hans hund blev sat til at søge i området, og i en skovbund tæt på adressen, fandt politihunden mobilen, der dog var gået i stykker.

De to mænd blev i første omgang sigtet for databedrageri, og Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.

Østjyllands Politi advarer kraftigt mod at sætte sig ind i en pirattaxa, da der er mange eksempler på, at passagerer er blevet udsat for tyveri og røveri. I påsken hvor mange har fri, og der kan være flere mennesker i nattelivet, ser politiet ofte en stigning i antallet af den slags anmeldelser.

Planlæg hvordan du kommer hjem fra byturen, inden du tager afsted, så du ikke lader dig lokke af et alt for billigt lift. Tag en rigtig taxa, offentlig transport eller få en ven eller et familiemedlem til at køre dig.

 

**

 

Fodgænger ramt af bil i fodgængerfelt

Søndag kl. 20.18 skete der et færdselsuheld, da en 35-årig mandlig bilist overså en 73-årig kvindelig fodgænger i et fodgængerfelt på Mariagervej i Randers NV.

Bilen ramte ind i kvinden, der røg op på kølerhjelmen og efterfølgende ned på asfalten. Hun kom umiddelbart ikke alvorligt til skade, men hun havde nogle smerter og blev kørt til skadestuen til tjek.

Bilisten blev sigtet for ikke at havde standset for fodgængerne i fodgængerfeltet.

**

 

Sigtet for ikke at ville betale taxatur

To mænd forsøgte natten til mandag at få en gratis taxatur, men det endte i stedet med, at turen nu bliver ekstra dyr for dem.

Kl. 02.15 ringede en taxachauffør til Østjyllands Politi og anmeldte, at to passagerer var stukket af uden at betale for deres tur. De var blevet kørt fra Tilst til Højbjerg, og taxameteret stod på lidt over 300 kroner, men i stedet for at tage dankortet frem, skyndte mændene sig ud af bilen og ind på en adresse i nærheden.

Chaufføren kunne ikke få fat på dem og kontaktede derfor politiet, der sendte en patrulje afsted.

Da betjentene kom ind på adressen, traf de en 37-årig og en 52-årig mand, og de erkendte begge, at de havde kørt med taxaen uden at betale. De havde ingen penge, men havde haft brug for at komme hurtigt afsted.

De blev sigtet efter straffeloven §298 for at have stukket af fra taxaregningen.

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Rytterparken i Hornslet begået mellem fredag d. 27/3 kl. 11.30 og søndag d. 29/3 kl. 11.40
På Langelandsgade i Aarhus C begået mellem fredag d. 27/3 kl. 09.00 og søndag d. 29/3 kl. 16.35
På Løvenholmvej i Allingåbro begået fredag d. 27/3 kl. 18.00 og søndag d. 29/3 kl. 18.25
På Vidtskuevej i Odder begået søndag d. 29/3 mellem kl. 16.00 og kl. 21.40
På Bisgaardsvej i Odder begået søndag d. 29/3 kl. 19.30


Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

29. marts 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten d. 29. marts 2026.

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

28. marts 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten d. 28. marts 2026.

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

27. marts 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 27. marts 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.