Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

30. maj 2023 11:27

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 30. maj 2023


Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen. 

Sigtet for vold i nattelivet

En 27-årig mand blev natten til tirsdag anholdt og sigtet for vold ved at have overfaldet to mænd i nattelivet i Aarhus C. 

Klokken 03.45 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at flere personer var oppe at slås ud fra en beværtning på Frederiksgade.

Da politiet kom frem, var slagsmålet overstået, men der lå en 36-årig mand på jorden, og han havde flere buler og blod i ansigtet. En 29-årig mand, der også havde flere skrammer og sår i ansigtet, forklarede, at både han og den 36-årige var blevet slået ned af en anden mand efter nogle uoverensstemmelser. Begge blev kørt til behandling på skadestuen. 

Ud fra vidneforklaringer på stedet anholdt en patrulje en 27-årig mand, som kortvarigt forsøgte at flygte væk fra Frederiksgade, da han så politiet. 

Han blev dog hurtigt indhentet, lagt i håndjern og sigtet. 

Under anholdelsen forstyrrede en 18-årig kvinde gentagne gange politiets arbejde ved at råbe af betjentene, mens hun forsøgte at hjælpe den 27-årige mand fri. Derfor blev hun til sidst også anholdt – sigtet for at forstyrre den offentligt orden. 

**

 

Anholdt efter affyring af fyrværkeri ved arresten

Natten til tirsdag kl. 02.28 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der blev fyret fyrværkeri af ud for arresten i Aarhus C. 

En patrulje kørte hurtigt til stedet, og da de kom frem, traf de en ung mand på 17 år og en 26-årig mand, der stod tæt på arresten. 

Da den 26-årige så politiet, skyndte han sig at smide et fyrværkeri-batteri fra sig. Han blev anholdt og sigtet efter fyrværkeriloven, og både han og den 17-årige blev visiteret.

Den 17-årige havde ikke noget ulovligt på sig, men den 26-årige havde en mindre mængde hash i lommen, og han blev derfor også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. 

**

 

Brand i lade 

Politi og brandvæsen rykkede mandag kl. 11.04 ud til en brand i en lade på Kraggårdsvej i Åstrup-Tvede ved Randers NØ. 

Branden var opstået i noget halm, der lå opbevaret i laden, og brandvæsnet brugte lidt tid på at få slukket ilden og fik forhindret den i at brede sig til at andre bygninger. 

Der skete større skader på laden, men ingen personer kom noget til ved branden. 

Brandårsagen er ukendt, men der var umiddelbart intet, der tydede på, at den skulle være påsat.  

**

 

Aggressiv togpassager anholdt

En 31-årig mand skabte mandag så meget uro og utryghed i et tog, at han endte med at blive anholdt på Randers Station. 

Klokken 11.28 kontaktede personalet i toget, der var på vej fra Aalborg, politiet og fortalte, at der var en udadreagerende mand, som optrådte truende og generede flere af de andre passagerer. 

Da toget ankom til Randers Station, steg en patrulje ombord, og da de tog kontakt til den 31-årige mand og fulgte ham med ud på stationen, var han fortsat meget opfarende og aggressiv. Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af jernbaneloven. 

**

 

Kastede vand på betjente

En patrulje kørte mandag kl. 13.21 til en adresse tæt på Rønde efter anmeldelse om, at der larm og uro i lejligheden.  

Da betjentene kom frem, traf de den 31-årige mandlige beboer og en 30-årig kvinde, og begge var meget opfarende. Manden bad betjentene om at følge kvinden væk, idet han ikke ønskede hendes tilstedeværelse. Hun havde nægtet at forlade stedet. 

Patruljen fulgte kvinden ud, men pludseligt begyndte den 31-årige mand at råbe skældsord af betjentene, hvorefter han sprøjtede en flaske vand ud på dem.

Han blev derfor anholdt og sigtet for vold mod polititjenestemand og fornærmelig tiltale mod polititjenestemand. 

**

 

Standset med hash og gasflasker i bilen

Under et rutinetjek af en bil på Bernhard Jensens Boulevard i Aarhus C natten til tirsdag kl. 00.48 fandt en patrulje flere ulovlige effekter og uddelte flere sigtelser. 

Da bilen holdt ind til siden, tog betjentene kontakt til den 20-årige mand, der sad bag rattet – og da det viste sig, at han ikke har kørekort, blev han sigtet for kørsel uden førerret. 

Det lugtede af hash i bilen, og det fik betjentene til at ransage den og visitere føreren og en jævnaldrende passager.

Gemt i midterkonsollen på bilen fandt patruljen en mindre mængde hash, og i bunden af bilen lå gasflasker frit på gulvet. 

Den 20-årige erkendte, at hash og gasflasker var hans, og han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og for ulovlig transport af farligt gods, da gasflaskerne ikke var opbevaret sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 

**

 

Færdsel

Mandag kl. 20.21 blev en 33-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje på Præstemarksvej i Brabrand.

Mandag kl. 12.01 skete der et færdselsuheld i krydset Mariagervej/Fuglebakken i Randers C. En 18-årig mandlig bilist kørte ud i krydset og ramte ind i en bil ført af en 27-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. 

Mandag kl. 15.34 skete der et færdselsuheld på Randers Bro i Randers. En 37-årig mand kørte op bag i en bil og forårsagede på den måde et harmonikasammenstød med i alt fire involverede biler. Ingen personer kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 37-årige blev sigtet for ikke at holde nok afstand til den forankørende.  

Mandag kl. 21.40 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Christian X’s Vej i Tranbjerg. 

Mandag kl. 23.11 skete der et færdselsuheld på Geding Byvej i Geding. En 33-årig mand forsøgte ifølge sin forklaring at undvige et rådyr og kørte ud i rabatten, hvorefter bilen væltede om på siden. Han kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. 

Natten til tirsdag kl. 1.10 blev en 20-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Mariagervej i Randers NV. 

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Frejasvej i Åbyhøj begået mellem lørdag d. 27/5 kl. 09.30 og mandag d. 29/5 kl. 15.00
På Mindesgade i Aarhus C begået mellem søndag d. 28/5 kl. 17.00 og mandag kl. 29/5 kl. 15.00

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

7. februar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 7. februar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

6. februar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 6. februar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

5. februar 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 5. februar 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.