Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

16. maj 2026 11:34

Østjyllands Politi: uddrag af døgnraporten 16. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Døgnrapport fra Østjyllands Politi søndag den 16. maj 2026

 

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

 

***

Østjyllands Politi har pt. ingen planlagte fremstilinger for Retten i Aarhus eller Retten i Randers.

*** 

Opmærksom anmelder hjalp politiet med at finde frem til indbrudstyve

Fredag aften kl. 20.12 kontaktede en anmelder Politiet og forklarede, at han netop havde set to mistænkelige personer inde i et hus på Miltonsvej i Højbjerg. Anmelderen holdt øje med de to mistænkelige personer, men inden patruljerne ankom løb personerne fra stedet. Anmelderen var dog yderst opmærksom og fortsatte med at holde øje med personerne. Da patruljen ankom, kunne anmelderen derfor forklare politipatruljen, i hvilken retning de mistænkelige personer var løbet.

Patruljerne foretog kort efter anholdelse af to mænd på henholdsvis 26 og 24 år. Begge mænd blev anholdt på en nærliggende adresse. På adressen blev der fundet smykker og andre genstande, som alle kunne fastlægges til adressen på Miltonsvej.

Begge mænd blev taget med til Politigården i Aarhus, hvor de blev afhørt til sagen og efterfølgende løsladt.

 

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere

 

***

Ung mand frarøvet 3.100 kr. og bilnøgler i Randers midtby

En 21- årig mand kontaktede fredag aften kl. 22.26 Østjyllands Politi og oplyste, at han netop var blevet frarøvet 3.100 kr. og sine bilnøgler på Trangstræde i Randers C.

Ifølge anmelderen skulle han mødes med to ukendte personer på Trangstræde. I forbindelse med mødet blev den 21-årige stukket med en kniv i maven, hvorefter han blev frarøvet sine kontanter og bilnøgler. Gerningsmændene smed kort efter binøglerne fra sig og løb herefter fra stedet.

Anmelderen blev tilset af en ambulance og der blev fundet et ca. 2 cm langt overfladisk snitsår i maveregionen.

 

Sagen efterforskes nu nærmere af Østjyllands Politi.

 

***

En 25-årig mand afgået ved døden som følge af knivstik

Østjyllands Politi modtog kl. 0012 via 112 anmeldelse vedrørende større slagsmål og knivstikkeri i Tilst. Flere patruljer blev sendt til stedet og ved deres ankomst konstaterede de hurtigt, at flere personer på stedet var blevet stukket. Patruljerne påbegyndte 1. hjælp indtil ambulancen ankom, men en 25-årig mand havde pådraget sig så omfattende skader, at han desværre ikke kunne reddes.

Siden anmeldelsen har politiet været på stedet og foretaget tekniske undersøgelser. Disse undersøgelser fortsætter i løbet af formiddagen.

Det er politiets vurdering, at der er tale om et møde mellem personer, der har et forudgående kendskab til hinanden, som udviklede sig til overfald.

I forbindelse med sagen har Østjyllands Politi foretaget anholdelse af 3 mænd – en mand på 24 år og to mænd på 19 år.

Det er endnu ikke afklaret om de vil blive fremstillet i Grundlovsforhør.

Grundet sagens omstændigheder og af efterforskningsmæssige hensyn har Østjyllands Politi ikke yderligere at tilføje til sagen.

 

***

To personer udsat for voldeligt overfald og knivstik

Kl. 0308 modtog Østjyllands Politi anmeldelse om knivstikkeri i Bispehaven i Aarhus vest, hvor 2 personer på 22 og 25 år var blevet stukket med kniv. Flere patruljer blev sendt til stedet, herunder både indsatsleder og hundepatruljer. Ved patruljernes ankomst til gerningsstedet traf de to personer, som begge havde pådraget sig skader efter knivstik. Patruljerne begyndte straks at yde 1. hjælp indtil ambulancen ankom. Begge personer blev bragt til AUH for behandling af skaderne. Deres tilstand er pt. ukendt.

Østjyllands Politi har været til stede på gerningsstedet siden anmeldelsen blev modtaget, og undersøgelserne forventes afsluttet i løbet af lørdag formiddag.

Der er endnu ikke foretaget anholdelser i denne sag.

Det er ikke påvist nogen sammenhæng mellem denne sag og sagen i Tilst tidligere på natten.

Grundet sagens omstændigheder og af efterforskningsmæssige hensyn har Østjyllands Politi ikke yderligere at tilføje til sagen.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

15. maj 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 15. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

14. maj 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 14. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

13. maj 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 13. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.