Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

18. april 2026 09:38

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapport d. 18. april 2026.

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

 

Knallertfører kørte med spiritus i blodet.

Fredag d. 17 april kl. 2220 blev en færdselspatrulje opmærksom på føreren af en stor knallert, som kørte i det vestlige Aarhus.

Føreren, en 28-årig mand fra lokalområdet, samt knallerten blev bragt til rutinemæssig standsning, hvor det viste sig, at føreren var påvirket af alkohol over det tilladte.

Føreren blev sigtet for dette og indbragt til Aarhus PG mhp. blodprøveudtagelse.

Pågældende blev herefter løsladt og kan nu se frem til en bøde fra Politiet.

 

****

 

Alvorligt færdselsuheld i Langå.

Lørdag d. 18. april kl. 0058 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et færdselsuheld med en motorcykel i Langå.

Flere patruljer blev sendt til stedet og kunne konstatere ved ankomst, at der var tale om en motorcykel, som tilsyneladende havde ramt en lygtepæl på stedet.

Føreren af motorcykel havde i den forbindelse pådraget sig flere alvorlige skader og blev hurtigst muligt overført til skadestuen.

I samarbejde med en bilinspektør foretog Østjyllands Politi en gerningsstedsundersøgelse på stedet og afventer nu resultatet af denne rapport mhp. at kunne fastlægge hændelses – og kørselsforløbet på stedet.

 

****

 

Røg joint foran foran patrulje og blev afsløret i at have en peberspray på sig.

En patrulje som befandt sig på Åboulevarden lørdag kl. 0259 blev opmærksom på en 21-årig kvinde fra Aarhus området, som tydeligt sad og røg en joint foran patruljen.

Patruljen rettede henvendelses til pågældende, som blev sigtet for overtrædelse af lovgivning af euforiserende stoffer.

Undervejs blev patruljen opmærksom på, at pågældende ligeledes var i besiddelse af en peberspray, hvorfor sigtelsen blev udvidet til at omfatte denne også.

Efter pågældende var blevet sigtet og afhørt blev hun sendt videre og kan nu se frem til en bøde fra politiet for at være i besiddelse af ovenstående genstande.

 

****

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt 4 indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

 

På Kapelvej i Kolind begået den 17/4 kl. 05:00.

På Rønhøjvej i Malling begået den 17/4 mellem kl. 11:30 og kl. 14:50.

På Bastrups Alle i Randers SV begået den 18/4 kl. 03:40.

På Nordre Strandvej i Risskov begået 17/4 kl. 23:45.

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

19. april 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: Uddrag af døgnrapporten 19. april 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

17. april 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. april 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

16. april 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 16. april 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.