Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

11. juni 2026 08:39

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 11. juni 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 10.00

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller torsdag kl. 10.00 en 42-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Den 42-årige er sigtet for husfredskrænkelse ved uberettiget at have skaffet sig adgang til en 40-årig kvindes lejlighed den 5. juni og herefter udsætte hende for frihedsberøvelse og grov vold, trusler og vidnetrusler samt røveri, alt sammen begået mod den 40-årige kvinde på en adresse i Randers.

Den 42-årige blev anholdt onsdag kl. 11.12 i Københavns Lufthavn.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret og Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.


**

Cyklist ramte bil ved Spanien

Onsdag kl. 08,29 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Spanien og Sønder Alle i Aarhus C, da en 38-årig mandlig bilist, som kom kørende i en varebil i nordlig retning, ville svinge til venstre ad Sønder Alle.

Her overså den 38-årige en 68-årig mandlig cyklist, som kom kørende ad Dynkarken, og svingede derfor ind foran cyklen, hvorved cyklisten ramte ind i bilen. Den 68-årige blev kørt til behandling på skadestuen, mens den 38-årige blev sigtet for at have forårsaget uheldet.

**

 

Ild i sauna i sommerhus

Onsdag kl. 09.11 kørte politi og brand til et sommerhusområde i Gjerrild ved Grenaa, da der kom en anmeldelse ind om brand i et sommerhus.

Da patruljen ankom til stedet var brandvæsnet allerede fremme, og betjentene kunne se røg komme ud af et vindue.

Ved siden af sommerhuset stod den mand, der havde ringet til 1-1-2. Han forklarede, at han lå og sov, da han pludselig kunne lugte røg, og han skyndte sig derfor ud og ringede efter hjælp.

Brandvæsenet fik hurtigt styr på ilden. Da de var ankommet var der ikke synlige flammer, men glasset ved saunaen var sprunget, og der kom sort røg ud af vinduet. De vurderede, at branden formentlig var startet i en elektrisk installation i saunaen.

Ingen personer kom til skade under sauna-branden.

**

Vidne fik politiet på sporet af spritbilist
Onsdag kl. 12.40 fik politiet et tip fra en 60-årig kvinde, som kørte bag ved en bil, der kørte og slingrede mærkeligt. Bilen havde flere skader, og kvinden kunne kort efter observere den både påkøre et skilt og køre ind over et græsstykke for derefter at fortsætte sin slingrende færd.
Hun gjorde derfor det eneste rigtige og ringede til politiet.

En patrulje kørte hurtigt til stedet og mødtes med kvinden ved Krekærlundsvej i Malling. Her kunne kvinden pege betjentene hen på et lukket vænge, hvor bilen var kørt ind, og ikke kommet ud fra.

Betjentene fandt bilen på en adresse tæt ved. Bilen var slukket, og bag rattet sad en 60-årig mand, som fremstod meget beruset og talte usammenhængende, og han pustede ganske rigtigt også over den tilladte promille i en alkometertest. Den 60-årige blev derfor anholdt og sigtet for at have kørt spirituskørsel.

 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

  • På Boulevarden i Odder begået mellem søndag d. 7/6 kl. 14.00 og onsdag d. 10/6 kl. 08.01
  • På Hobrovej i Fårup ved Randers begået mellem onsdag d. 3/6 kl. 05.30 og onsdag d. 10/6 kl. 11.00
  • På Drejøvej i Hadsten begået onsdag den 10/6 mellem kl. 12.30 og kl. 12.55
  • På Boulevarden i Odder begået mellem onsdag d. 3/6 kl. 10.00 og onsdag d. 10/6 kl. 15.00
  • På Hjortemosevej i Aarhus V begået onsdag d. 10/6 mellem kl. 14.30 og kl. 15.00
  • På Norsmindevej i Malling begået onsdag d. 10/6 mellem kl. 08.00 og kl. 16.00
  • På Stampesvej i Viby J begået onsdag d. 10/6 mellem kl. 07.00 og kl. 16.00

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

10. juni 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 10. juni 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

9. juni 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 9. juni 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

8. juni 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 8. juni 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.