Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

11. maj 2023 10:38

Østjyllands Politi: Uddrag af døgnrapporten 11. maj 2023

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør i politikredsen i dag.

 

***

Forsøg på indbrud eller bekymring for borger?

Torsdag kl. 0155, kørte en patrulje forbi Søren Kannes Vej i Grenå. Her blev de opmærksomme på to mænd som var i færd med at brække en altandør.
Patruljen skyndte sig hen og fik tilbageholdt de to mænd, som tilsyneladende var blevet noget overraskede. De havde i hvert fald ikke fået sammenstemt deres forklaring på, hvorfor de gjorde, som de gjorde.
Den ene oplyste, at de var bekymret for beboerens søns velbefindende, mens den anden mand oplyste, at sønnen skyldte dem penge for narko.

Da patruljen ikke rigtig købte den første forklaring og de to mænd i forvejen var kendte af politiet, blev de sigtet og anholdt for forsøg på indbrud.

 

***

Ballade på det gamle Amtssygehus i Aarhus

En borger ringede onsdag kl. 2324 og oplyste, at han havde hørt nogen råbe på gaden og efterfølgende var der blevet skudt flere gange.
Det skulle være sket omkring Viborgvej og Tage Hansens Gade ved det gamle Amtssygehus i Aarhus.

Der blev sendt flere patruljer til stedet, men samtidig med, var der også en snarrådig medarbejde i Vagtcentralen, som kiggede i kalenderen og kunne oplyse, at Forsvaret holdte en øvelse på sygehuset.

Det viste sig heldigvis, ved ankomst til stedet, at der netop havde været et indspil i øvelsen, hvor der var blevet skudt. Der er således ikke sket noget strafbart eller nogen tilskadekomst.

 

***

Færdsel:

Onsdag kl. 17:00 blev en 44-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel og narkokørsel, da han var blevet standset på Århusvej i 8382 Hinnerup.

Onsdag kl. 22:45 blev en 25-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han var blevet standset af en patrulje på Nørre Allé i 8000 Aarhus C.

Torsdag kl. 00:54 blev en 32-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret.

 

***

Indbrud:

Der er i det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds.

På Jønhøjvej i 8230 Åbyhøj begået den 10/5 mellem kl. 08:00 og kl. 15:10.

På Langholts Ager i 8300 Odder begået den 10/5 mellem kl. 19:35 og 19:40.

På Lunavej i 8963 Auning begået den 10/5 kl. 16:15.

På Hovedgaden i 8410 Rønde begået den 10/5 kl. 18:30.

På Søren Kannes Vej i 8500 Grenå begået den 11/5 kl. 01:55.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

26. juli 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 26. juli 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

25. juli 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 25. juli 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

24. juli 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. juli 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.