Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

11. maj 2026 14:37

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 11. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Velafviklet fodboldfest i Aarhus

Mange titusinde mennesker var søndag aften samlet i det centrale Aarhus for at fejre, at AGF havde vundet det danske mesterskab i fodbold.

Forinden havde mere end 10.000 mennesker blandt andet overværet kampen til storskærmsarrangement i Tivoli, hvorefter endnu flere mødtes i og omkring Busgaden i Aarhus C og fejrede mesterskabet.

Set med politiets øjne forløb aftenen uden større udfordringer eller behov for Østjyllands Politis indgriben, da stemningen var god og alle hjalp til med at sikre, at festen forløb trygt og ordentligt. Der blev kun skrevet et fåtal af sager i relation til fodboldfesten, herunder enkelte sigtelser for affyring af fyrværkeri og overtrædelse af maskeringsforbud.

To personer blev desuden bortvist fra nattelivet, mens en enkelt overtrådte sit forbud mod at befinde sig i en nattelivszone.

Østjyllands Politi vil desuden være ekstra synligt til stede på næste søndag, når AGF spiller sin sidste kamp i sæsonen på den midlertidige hjemmebane i Vejlby, hvor der ligeledes forventes at blive efterfølgende fodboldfest i de aarhusianske gader.

**

 

Kørte bil med lattergasflasker i bagagerummet

En patrulje fra Østjyllands Politi fik søndag aften kl. 21.50 øje på en mistænkelig person, der steg ud fra en bil på Bispehavevej i det vestlige Aarhus og fortsatte ad et stisystem ved vandtårnet.

Patruljen rettede henvendelse til personen, der blev identificeret som værende en 25-årig mand. Den 25-årige mand blev sigtet for at have overtrådt loven om lattergas, og under en efterfølgende ransagning af mandens bil fandt betjentene flere kasser med lattergas.

I alt 46 flasker lattergas blev beslaglagt fra den 25-årige mand med henblik på senere konfiskation og destruktion. Politiet beslaglagde desuden nogle tusinde kroner i kontanter fra den 25-årige mand, som formodes at stamme fra salg af lattergas.

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

 

  • På Laurbærvænget i Tranbjerg J begået mellem lørdag d. 9/5 kl. 18.30 og søndag d. 10/5 kl. 09.05
  • På Rydevænget i Aarhus V begået mandag d. 11/5 kl. 00.35

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

10. maj 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 10. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

9. maj 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 9. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

8. maj 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 8. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.