Østjyllands politi: uddrag af døgnrapporten 12. september 2026
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.
Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 12. september 2026
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.
Der er pt. Ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.
**
Færdselsuheld i Hammel
Østjyllands politi modtog fredag kl. 1457 en anmeldelse om færdselsuheld mellem to biler ved Viborgvej ved Svenstrup.
Her var en 69-årig mand af ukendte årsager kørt over i modsatte vognbane hvor han ramte en 81-årig mand. Airbags var gået i begge køretøjer og der var ikke sket personskade i forbindelse med uheldet. Ved besigtigelse af den 69-årige mand kunne patruljen konstaterer, at manden var påvirket af alkohol hvorfor han blev anholdt og indbragt til en blodprøve hvorefter han blev løsladt igen.
**
Tumult i lejlighed ved Myrholmsvej
Østjyllands politi modtog lørdag kl. 0236 en anmeldelse om uro i hjemmet i en lejlighed på Myrholmsvej.
Ved anmeldelsen fremgik det yderligere at en person var kommet til skade og at der muligvis havde været en kniv involveret. Der sendes flere patruljer til stedet herunder, indsatsleder, hundepatrulje og flere patruljer ligesom AMK sendte en ambulance.
Ved patruljernes ankomst til stedet træffes en mand fra årgang 1997, der oplyste, at han var blevet overfaldet af en mand med familierelation til ham. Manden tilses af en ambulance og havde ikke kritiske skader. Han blev kørt videre behandling på skadestuen. På stedet træffede politiet den anden part, en mand fra 2002, der blev anholdt på stedet. Gerningspersonen sigtes for overfaldet og bliver i løbet af formiddagen løsladt uden at han fremstilles i grundlovsforhør. Der vil herfra foregå en videre efterforskning for at belyse sagen yderligere.
Det konstateres, at der er en familierelation imellem de to parter og det skønnes at være en isoleret hændelse, hvor der ikke grund til bekymring for borgere i området.
**
Indbrud:
Der er det seneste døgn anmeldt 3 indbrud i privat beboelse i politikredsen.
• På Skovhøj i Hasselager begået mellem d. 11/9 kl. 11.00 og kl. 20.45.
• På Vestergade i Randers begået omkring d. 10/9 kl. 07.15
• På Virupvej i Hjortshøj begået mellem d. 9/9 kl. 10.00 og d, 11/9 kl. 1510.
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877