Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

13. november 2025 11:02

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 13. november 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

**

 

Fire mænd sigtet for hærværk på valgplakater

Sent onsdag aften kl. 23.50 kørte en patrulje fra Østjyllands Politi til Lille Torv i Aarhus C. En anmelder havde set fire mænd rive valgplakater ned på Åboulevarden og tage dem med sig. Anmelderen fortalte, at de fire mænd nu var gået ind i en kiosk på Lille Torv, og patruljen kørte hurtigt til stedet for at få fat på mændene.

Uden for kiosken så betjenten flere valgplakater stillet op af muren, og de henvendte sig til de fire mænd og bad dem komme ud af butikken. De fire mænd, som var henholdsvis 19, 20, 21 og 21 år, forklarede, at de to af dem på vej hjem fra byen ganske rigtigt havde taget flere valgplakater ned, da de gerne ville have dem med hjem. Hærværket var desuden blevet fanget på politiets tryghedskameraer, hvor man kunne se, at det var de rigtige mænd, som betjentene havde fat i.

Alle fire mænd blev sigtet for hærværk og blev bedt om at forlade stedet.

Politiet har særligt fokus på chikane og trusler mod folkevalgte i forbindelse med kommunal- og regionsrådsvalget. Det skal være trygt for alle uanset ståsted at kunne deltage i den politiske debat. Nedtagning af valgplakater er at betegne som hærværk, og politiet tager chikane, trusler, hærværk og vold mod folkevalgte alvorligt. Det er aldrig en undskyldning, at man vil have plakaten med hjem.

 

**

 

Kørte påvirket på knallert

En 37-årig mand måtte onsdag en tur med på politistationen, efter at han var blevet standset på knallert på Hadsundvej i Randers NØ kl. 11.10.

En patrulje kom kørende ad Glarbjergvej og lagde her mærke til den 37-årige, som kom kørende på knallert uden hjelm. Patruljen vendte rundt og fik den 37-årige standset på Hadsundvej, hvor han kørte over for rødt.

Knallertføreren femstod narkopåvirket, og testede ved en narkometertest positiv for kokain og metadon.

Den 37-årige blev anholdt og sigtet for at køre uden hjelm, for at køre over for rødt og for narkokørsel. Han blev taget med på hospitalet til udtagelse af blodprøve.

 

**

Specialpatruljen fik et tilbud, de ikke kunne sige nej til

Specialpatruljen ved Østjyllands Politi tog onsdag kontakt til et telefonnummer, som de havde fået et tip om, solgte narko. Og ganske rigtigt, ville personen i den anden ende gerne sælge dem noget.

De aftalte derfor at mødes ved en adresse i Viby J. To mænd på hhv. 36 og 27 år ankom til stedet og kl. 19.49 tog betjentene kontakt til to mænd og fortalte dem, at de var fra politiet.

Ved ransagning af bilen og de to personer, fandt betjentene flere end 100 oxycontin tabletter samt nogle salsposer med kokain.

Betjentene ransagede herefter også på den ene mands adresse i Trige, og fandt her ulovlig doping samt andre effekter der kunne tyde på narkosalg.

Den 27-årig blev sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg og for besiddelse af ulovlig doping mens den 36-årige blev sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.


**

Dreng stak af fra politiet med tramadoler på sig

En patrulje, som kom kørende på Vestre Ringgade i Aarhus C, tog onsdag kl. 21.25 kontakt til en personbil, som holdt stille på stedet. Men da patruljen rettede henvendelse, løb en 16-årig dreng fra bilen.

Betjentene satte efter ham og indhentede ham kort efter. På sig havde han 440 tramadol-tabletter, og han erkendte, at han havde dem med henblik på salg.

Den 16-årige blev sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg, og de sociale myndigheder blev underrettet.

 

**

Indbrud

 

Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds:

  • På Skovlyvej i Randers NØ begået onsdag d. 12/11 kl. 11.30
  • På Ådalsvej i Risskov begået mellem fredag d. 7/11 kl. 08.00 og onsdag d. 12/11 kl. 15.30
  • På Vasen i Ørsted begået onsdag d. 12/11 mellem kl. 18.25 og kl. 18.30
  • På Myntevej i Risskov begået onsdag d. 12/11 kl. 19.48
  • På Rodlundvej i Harlev J begået onsdag d. 12/11 mellem kl. 15.00 og kl. 20.15
  • På Kantorparken i Risskov begået onsdag d. 12/11 mellem kl. 18.45 og kl. 21.20
  • På Kirkedammen i Aarhus C begået onsdag d. 12/11 mellem kl. 14.30 og kl. 21.30

 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

12. november 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 12. marts 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

11. november 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 11. november 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds

10. november 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 10. november 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.