Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

17. maj 2026 09:46

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 17. maj 2026

 

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

 

Grundlovsforhør ved Retten Aarhus

Østjyllands Politi fremstiller søndag den 17. maj kl. 10.00 to 17- årige mænd i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Begge er sigtet for manddrab i forening med de to mænd, som blev varetægtsfængslet i samme sag lørdag eftermiddag.


Østjyllands Politi modtog kl. 0012 via 112 anmeldelse vedrørende større slagsmål og knivstikkeri i Tilst. Flere patruljer blev sendt til stedet og ved deres ankomst konstaterede de hurtigt, at flere personer på stedet var blevet stukket. Patruljerne påbegyndte 1. hjælp indtil ambulancen ankom, men en 25-årig mand havde pådraget sig så omfattende skader, at han desværre ikke kunne reddes.

 

Siden anmeldelsen har politiet løbende været på gerningsstedet og foretaget tekniske undersøgelser og søndag formiddag pågår der stadig undersøgelser på stedet.

 

Det er politiets vurdering, at der er tale om et møde mellem personer, der har et forudgående kendskab til hinanden, som udviklede sig til overfald.

 

Grundet det forestående grundlovsforhør har Østjyllands Politi pt. ikke yderligere kommentarer til sagen.

***

Ung mand fløjet til Skejby sygehus efter færdselsuheld.

 

Kl. 03.27 modtog Østjyllands Politi en melding fra 112 om et færdselsuheld på Demstrupvej i Havndal. Anmelderen oplyste, at en bil var rullet rundt og havde omfattende skader.

Da patruljen ankom til stedet kunne de konstatere, at der var tale om et soluheld. Personbilen var blevet ført af en 17-årig mand, og han var den eneste person i personbilen. Den 17-årige mand havde pådraget sig alvorlige skader som følge af uheldet, og blev bragt til Skejby Sygehus med redningshelikopter.

 

Politiet har efterfølgende foretaget undersøgelser på uheldsstedet, og en bilinspektør blev tilkaldt til at bistå med de tekniske undersøgelser.

 

Der er for nuværende ikke yderligere oplysninger om den 17-åriges tilstand.

 

Østjyllands Politi undersøger nu sagen nærmere med henblik på at klarlægge omstændighederne omkring ulykken.

 

***

Kraftig brand i lejlighed i Højbjerg

Østjyllands Politi fik kl. 03.49 en melding via 112 om en kraftig brand i et lejlighedskompleks på Saralyst Allé i Højbjerg.

Da patruljerne kom frem til stedet, var der kraftig røgudvikling fra en lejlighed på øverste etage, og brandvæsenet havde påbegyndt slukningsarbejdet.

 

Branden er formentligt opstået i en lejlighed på 3. sal, og lejligheden havde store skader som følge af den voldsomme brand. Lejlighedens beboer blev bragt til Skejby Sygehus til undersøgelse for røgforgiftning og behandling for mindre skader.

Der var ikke yderligere tilskadekomne på stedet.

 

Østjyllands Politi undersøger nu sagen nærmere med henblik på at fastlægge brandårsagen.

                

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

16. maj 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnraporten 16. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds

15. maj 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 15. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

14. maj 2026

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 14. maj 2026

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.